Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
end han virkelig er, da maa man sige om Ønsket, at det ved
Hjælp af Muligheden smigrende lokker ham til at vise sig ganske
som han er, lokker ham til ganske at ligne sig selv. Vi ville nu
ikke forfølge dette videre, men blot antage, at der blandt disse
Ynglinge ogsaa var En, som sagde: »nei, jeg ønsker hverken Magt,
eller Rigdom, eller Ære, eller Elskovens Lykke, det Eneste jeg
ønsker er Strid, og Fare, og Besvcerligheder, og Lidelser; kun
dette begeistrer min Sjel." Saaledes talede han, og man kan
altid være sikker paa, at hvad en ufordærvet Yngling siger, det
indeholder Viisdom, naar man blot forstaaer det lidt ander-
ledes, end som det siges.
Der var altsaa en Yngling, der ønskede at lide i Verden.
Men mon han dog ganske nøiagtigt udtrykte hvad han ønskede,
thi han ønskede aabenbart ikke just at lide, men vel derimod
at stride. At der var Dybde i hans Sjel, ville vi ikke negte ham.
Han vilde ikke hendøse sit Liv iNydelfe ikke glimte ved Fortrin,
der erhverves i Søvne, ikke feigt sidde paa Stads i Begunstigel-
sers Blødagtighedz han vilde stride, han vilde end ikke stride
for Ærens, for Fordelens, for Magtens Skyld, men han vilde
stride for Stridens Skyld. Men det at ville stride for Stridens
Skyld er dog ingenlunde det at ville lide, ja, det er det Mod-
satte, men vel at mærke, ogsaa den Modsætning, som ligner
det meest. Medens en Anden ønsker at vide, at han er den
Stærkere, og ønsker det Beviis derfor, som ligger i Æren, og
Anseelsen, og Magten, han erhvervede ved at stride; saa vilde
vor Yngling bestandigt fornye Selvfølelsen af at være den stær-
kere i Striden, i den fortsatte Strid for Stridens Skyld. Han
vilde ikke slaae sig til Ro, dertil higede hans Sjel for meget;
han vilde ikke høre Noget om, at nu var Striden forbi. Nei-
som Buestrengens Selvfølelse kun længes efter Eet, at strammes
i Striden, og kun bedrøves ved Eet, ved slappet at skulle hænges
hen, hvor mange Seire den end vandt: saaledes vilde han kun
leve og døe i Striden, og paa Slagdagen, først og sidst i Anstræn-
gelsens Spænding, i Kampens Hvirvel.
Det var altsaa en Misforstaaelse, en Skuffelse, et Sandse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
