Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Jntet formaaede i den fortabte Verden uden blot at flokke Nys-
gjerrige, Orkeslose omkring sig, saa Haandværkeren slap sit
Arbeide for at see efter ham, og Kjøbmanden løb ud af sin
Bod, og selv den Hastende med et nysgjerrigt Blik saae efter
ham i Forbigaaende Jkke Ediken har været en surere Drik
for den Hellige, end Lediggængeres tankeløse Opmærksomhed
og Nysgjerrighedens væmmelige Deeltagelse, naar man er
Sandheden! Jkke Syndens Formastelse mod den Hellige
har været bittrere end at tages forfængeligt af Nysgjerrig-
heden! — Ja, han lærte Lydighed af hvad han leed; hvad han
leed, da han, der eier Velsignelsen, var som til Forbandelse
for hver, der kom ham nær, og for hver, som flyede ham, en
Plage for Samtiden; som en Plage for de Faa, der elskede ham,
at han maatte rive dem med ud i de forfærdeligste Afgjørelser,
at han maatte for Moderen blive Sværdet, som gik igjennem
hendes Hjerte, for Disciplene en korsfæstet Kjærlighed; en Plage
for de Vaklende, der maaskee i Grunden, i et lønligt Ønskes
Skjulthed, fattede Sandheden af hans Ord, men ikke vovede
at slutte sig til ham, men derfor ogsaa beholdt en Braad i deres
Sjel, en Splid i deres Indre, et piinligt Mærke af at have været
samtidig med Ham; en Plage for de Onde, at han ved sin Reen-
hed og Hellighed maatte gjøre deres Hjerters Tanker aabenbare,
gjøre dem skyldigere end nogensinde. O, tunge Lidelse: for
at være Verdens Frelser at maatte være Anstødsstenen! —-
Han lærte Lydighed af hvad han leed; hvad han leed, da han
vel selv søgte, men jo ogsaa ligesom maatte søge det foragtede
Selskab med Syndere og Toldere, da Jngen turde være bekjendt
at kjende ham, da Nysgjerrigheden betænkeligt rystede paa
Hovedet, og indbildsk Kløgt spottende sagde: den Daare, og
Medlidenheden ynkende trak paa Skulderenz da Stoltheden
saae dømmende paa Ham, naar han kom, og Feigheden luskede
til en Side; da enhver Anseet flyede Ham for ikke at mistænkes,
da selv den Bedre gjorde sit Forhold til ham tvetydigt for ikke
at tabe Alt for meget, da Den, der itide havde trukket sig til-
bage, priste sig lykkelig, da Jngen meente at have Pligter mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
