Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Betryggelsen for, at Hengivenheden ikke er Selvraadighedenz
men Den, der lærer Lydighed, lærer Alt. Ellers sige vi, at
man maa lære at lyde for at lære at herske, og dette er ogsaa
sandt, men dog lærer man noget endnu Herligere ved at lære
Lydighed i Lidelsernes Skole: at lade Gud herske, at lade Gud
raade. Men hvad er al evig Sandhed vel Andet end denne:
at Gud raader; og hvad er Lydighed Andet end: at lade Gud
raade; og hvilken anden Forbindelse og Overeenskomst er vel
mulig mellem det Timelige og det Evige end: at Gud raader
og at lade Gud raade! Og hvor læres vel dette uden i Lidel-
sernes Skole, da naar Barnet vænnes fra og Selvraadigheden
uddøer, og den Lidende først tungt lærer, at det dog er Gud,
som raader, indtil han i glad Lydighed lærer, at lade Gud
raade! Alt, hvad et Menneske veed om det Evige, er hovedsage-
ligen indbefattet i Dette: det er Gud, som raader; thi hvad
et Menneske mere faaer at vide angaaer jo, hvorledes Gud
har raadet, eller raader, eller vil raade. Men denne evige Sand-
hed udtrykkes i Lydighedens Sprog saaledes: at lade Gud
raade. Det er Eet og det Samme, kun at der i Lydigheden
høres det ydmyge, Hengivelsens bekræftende, tillidsfulde Ja.
Er Gudsfrygt Viisdoms Begyndelse, saa er det at lære Lydig-
hed Viisdoms Fuldkommelse, det er at forsremmes i Viisdom
ved at dannes for det Evige. Ja, dersom Du nogensinde, optugtet
ved Lidelser, har underkastet Dig i fuldkommen, i ubetinget
Lydighed: da har Du ogsaa fornummet det Evige nærværende
i Dig, fundet det Eviges Ro og Hvile. Thi hvor det Evige er,
der er der Ro; men der er Uro, hvor det Evige ikke er. Der
er Uro i Verden, men fremfor Alt er der Uro i et Menneskes
Sjel, naar det Evige ikke er i den, og han kun ,,mættes med
Uro«. Men vil Adspredelser, under Skin af at forjage denne
Uro, forøge den: saa vil Lidelser, under Skin af at forøge den,
forjage den. Lidelsernes strænge Alvor er først som en Tugtelse
der forøger Uroen, men vil den Lidende lære, da dannes han
netop for det Evige.
Thi at finde Hvile det er at dannes for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
