Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
vil lyde; men til at lyde vil Lidelsen hjælpe Dig. Naar derfor
Lidelsen er der, men ogsaa Lydigheden i Lidelsen, da dannes
Du for Evigheden; da er der ingen utaalmodig Higen i Din
Sjel, ingen Uro, ikke Syndens ei heller Sorgens. Som Eheruben
med sit luende Glavind stod for at hindre Adam i at vende
tilbage til Paradiis: saaledes er Lidelsen den frelsende Engel,
der vil hindre Dig fra at slippe ud igjen i Verden; Lidelsen er
Skolen, som dog tillige vil holde Dig i Skolen, at Du ret maa
dannes for Evigheden. Og som en af de gamle Propheter
har sagt, at Afgudsdyrkeren bærer sin Gud, men den sande
Gud bærer sine Troende, saaledes er Lydighedens: at lade
Gud raade i Alt, netop den sande Kundskab om den eneste
sande Gud, men hvad er vel det, at dannes for Evigheden
Andet! Medens Afgudsdyrkeren, hans Afgud være nu hvilken-
somhelst, i Ulydighed, i Selvraadighed slæber sig ihjel ved at
ville bære sin Gud: saa bæres Den, der lærte Lydighed af hvad
han leed, let af Gud, let, saa let, som kun Den er, der dannes
for Evigheden.
Lidelsernes Skole danner for Evigheden. Vi tale
ellers paa en anden Maade om Skoledannelsen, vi sige een
Skole danner for Videnskaben, en anden for Kunst, en tredie
for en bestemt Livsstilling og saaledes fremdeles, og vi sige
dermed, at Skolen har sin Tid, men at der saa igjen kommer
en Tid, da man skal have Gavn af hvad man lærte i Skolen.
Men naar nu Lidelsernes Skole trækker i Langdrag for den
Lidende, da sukker han maaskee: denne Skolegang faaer jo aldrig
Ende; og han mener vel, at i dette Suk er indeholdt den tungeste
Lidelse.
Men forholder dette sig nu virkeligen saa? De Kyndige
antage jo, at Længden af Væxtens Tid staaer i ligefremt For-
hold til Skabningens Ædelhed. De laveste Arter af Dyr fødes
i et Nu og døe næsten i samme Nu; de lavere Dyr voxe meget
hurtigt. Mennesket voxer blandt alle Skabninger langsomst,
og deraf bevise de Kyndige ligefrem, at han er den ædleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
