Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Dette Ord ville vi denne Gang gjøre til Gjenstand for vor
Betragtning, idet vi betænke:
Det Glædelige i, at et Menneske i Forhold til Gud
altid lider skyldig.
Skyldig? — Ikke-Skyldig? Dette er Rettergangens alvorlige
Spørgsmaal; det samme Spørgsmaal er Selvbekymringens
endnu alvorligere, thi trænger Øvrigheden end ind i Husets
skjulteste Afkrog for at gribe den Skyldige, Selvbekymringen
trænger dybere ind efter Skylden end nogen Dommer, ind i
Hjertets skjulteste Afkrog, hvor kun Gud er Dommeren.
Saa længe nu Dommen er en menneskelig, og Forholdet
er mellem Menneske og Menneske, da ere vi jo Alle enige om,
at det at være uskyldig er det eneste Ønskelige, at Uskyldigheden
er den faste Borg, som ingen menneskelig Uret og Miskjendelse
kan indtage eller fløife, at Uskyldigheden er den Reenhed, som
end ikke Voldtægt kan krænke, den Usaarlighed, som end ikke
Døden kan saare dødeligt. Og dog forholder det sig ikke ganske
saa, og forholder sig egentligen kun saa, saa længe Forholdets
væsentlige Spænding er et Forhold mellem To; thi netop i
Kjærlighedens inderste og ømmeste Forhold mellem Menneske
og Menneske kan Kjærlighedens høieste Ønske være at have
Uret, ja at være den Skyldige. Vi tale menneskeligt om ulyk-
kelig Kjærlighed som den tungeste Lidelse, men af ulykkelig
Kjærlighed er denne igjen den tungeste, den meest martrende,
naar Kjærlighedens Gjenstand er en saadan, at den væsentligen
ikke kan elskes, hvad dog den Elskende af sit inderste Hjerte ønsker
som det Eneste. Dersom nemlig Kjærlighedens Gjenstand
væsentligen dog kan være Gjenstanden, men kun Besiddelsen
negtes, da er den ulykkelige Kjærlighed mindre ulykkelig, mindre
martrende; da er Besiddelsen vel negtet, men Gjenstanden er
ikke tabt, denne eier tvertimod al den væsentlige Fuldkommen-
hed, der lyksaligt tilfredsstiller Kjærlighedens Fordring. Thi
der er en Fordring; skjult i al Kjærlighed er der, ikke selvisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>