Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
der Intet at begynde paa, som kunde han med sin redeligste
Villie ikke finde nogen Opgave· Thi naar man seer den maaskee
allerede overanstrængede Hest, hvilken for stor en Byrde blev
paalagt, naar man seer den sidste Gang at anspænde hver en
Sene for at slæbe Byrden srem,« da har man Medlidenhed
med den, men der er dog ogsaa endnu bestandigt som et Haab
om at det skal lykkes-. Men hvis Du saae en Hest i Lidelsens
Smerte anstrænge hver en Sene, men Du saae ingen Opgave,
ingen Byrde: ikke sandt, dette Syn var til at fortvivle over.
Er og dette vel Haablgshed at vrage Opgaven fordi den er
tung; er dette vel Haablvshed næsten at segne under Byrden
fordi den er saa tung; er det vel Haablgshed at opgive Haabet
af Frygt for Opgaven: o nei, men dette er Haabloshed: at ville
af yderste Evne — men der er ingen Opgave. Saae Du nogen-
sinde et Menneske i Havsnød, ikke sandt, Du ængstedes for ham,
Du saae det med Deeltagelsens Gysen, men Du haabede. Dersom
Du derimod saae Den, der af Vanvare var sjunkcn i et Morads,
ikke sandt, dette Syn var til at fortvivle over, og Du saae det
med en isnende Gysen. Thi Det der manglede var ikke Kraft,
og det der manglede var ikke Villie til at bruge Kraften, men
det der manglede var: Opgave. Om en saadan Ulykkelig har
mange Kræfter eller faa, om han bruger dem eller han ikke
bruger dem: han synker alligevel —- ikke under Opgavens tunge
Vægt, ikke under dens Storhed, men han synker i den Lumsk-
hed, at der ingen Opgave er.
Ja, naar der Jntet er at gjøre, naar end ikke Lidelsen selv
er Opgaven, da er Haabloshedem og da er der en rædsom
Fritid fra Arbeide til langsomt at omkomme i Haablosheden·
Saa længe der er Opgave, saa længe der er noget Opgivet,
saalænge er Mennesket ikke haabløst opgivet; saalænge der er
Opgave, saa længe er der et Middel til at forkorte Tiden, thi
Arbeide og Anstrængelse forkorter Tiden: men naar der Jntet
er at gjøre, naar der ingen Opgave er, men kun den dybe Lumsk-
heds Spot ved at negte Opgaven, da er Haablosheden, og
da er Tiden dræbende lang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>