Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Gjæld er saa dyb, at den gjør ethvert ligefrem Regnskab umuligt.
Mellem Menneske og Menneske er Forholdet dette, at et Men-
neske kan have Ret i Noget og Uret i Andet, være uskyldig i
Eet og skyldig i et Andet; men et saadant Forhold mellem Gud
og et Menneske er umuligt, thi var Forholdet saaledes, saa var
Gud ikke Gud, men et Menneskes Ligemand, og var Forholdet
saaledes, saa var Skylden ikke den væsentlige
Dog til daglig Brug bliver et Menneske sig ikke hvert Øie-
blik Grund-Forholdet bevidst, dette vilde intet Menneske kunne
udholde; til daglig Brug lever Mennesket mere eller mindre
i den menneskelige Maalestoks Bestemmelser —- medens Grund-
Forholdet jo maaler ham med Gud. Imidlertid er Grund-
Forholdet derfor ikke borte, tvertimod, det hviler dybest i Sjelen.
Saaledes er i en Stat Loven bestandigt til, men den ligesom
hviler; saasnart derimod en Forbrydelse begaaes, saa rører
Loven sig, saa træder den ligesom ud af Hvilen og hævder fin
Gyldighed. Paa en lignende Maade med et Menneskes Grund-
Forhold til Gud. Naar Forvirringen vil indtræde, naar Utaal-
modigheden vil stirre sig svimmel paa det Enkelte, og derved
tilsidst vende Alt om: da hævder Grund-Forholdet fig. Jdet
saa Utaalmodigheden vil ligesom oprøre sig mod Gud, vil stride
med Gud, som et Menneske strider med sin Ligemand, ved
paaftaaende at ville have Ret: da skeer der noget Andet, da
oprorer Grund-Forholdet sig mod den Utaalmodige og lærer
ham, at mod Gud er et Menneske væsentligen skyldig, derfor
altid skyldig. Den Skyld, hvori et Menneske er til Gud, er
ikke i Dette eller Hiint, Forholdet kan ikke opgjgres paa den
Maade, han er evig skyldig og altsaa altid skyldig; hvad Øieblik
Gud vil, kan han gjøre Grund-Skylden gjældende, og havde
saa et Menneske, menneskeligt talt, Ret i Alt, i Forhold til Gud
er han alligevel altid skyldig. Saaledes strider Gud. Selv den
mægtigste Konge, naar han med afgjortest Overlegenhed bekæm-
per en Oprorer, han strider dog ved Hjælp af de mægtige Strids-
kræfter, han har paa sin Side; men Gud i Himlene strider ved
at lægge Angrebet over paa Angriberens Side — idet Utaal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
