Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
faae den sat fast, og da arbeide for at løse Opgaven. Og det,
der falder vanskeligst, er vel just det at faae Opgaven sat ret
fast, eller faae det sat ret fast, hvad Opgaven er. Maaskee ere
Menneskene dog ikke saa uvillige til at anvende Tid og Flid,
og heller ei uduelige — naar det blot kunde blive dem uom-
tvisteligt klart, hvad Opgaven er. Men Sagen er, at denne
Meddelelse ikke kan paa nogen afgjørende Maade vorde dem
til Deel udenfra; den maa gaae gjennem den Paagjældende
selv. Den Ældre er jo myndig, han skal være sin egen Herre.
Men det er Herren og Herskeren, der skal sætte Opgaven, som
Forældrene og den Foresatte gjør det i Forhold til Barnet,
altsaa er den Ældre paa eengang Herren og Tjeneren; Den,
der skal befale, og Den, der skal lyde, er Een og den Samme.
Dette er unegteligt et vanskeligt Forhold, at den Vesalende
og den Lydende er een og den Samme; det kan saa let skee,
at Tjeneren blander sig ind i Overveielsen om Opgaven, og
omvendt, at Herren tager for meget Hensyn til Tjenerens Klage
over Besværlighederne ved at udføre Opgaven. Ak, saa ind-
træder Forvirringen, saa bliver et Menneske, istedenfor sin
egen Herre, ustadig, tvivlraadig, vankelmodig, han løber fra
det Ene til det Andet, river ned og bygger op og begynder
forfra, han omtumles for enhver Luftning, uden dog at komme
af Stedet, ja Forholdet bliver tilsidst saa bagvendt, at hans hele
Kraft gaaer op i at hitte paa nye og nye Forandringer ved
Opgaven — som en Plante, der løber op i Frø, saaledes løber
han op i stundesløs Overveien eller i en ufrugtbar Ønsken.
Han anvender i en vis Forstand megen Tid, megen Flid, megen
Kraft: og det er Alt som spildt, fordi Opgaven staaer ikke fast,
fordi der ingen Herre er, thi han skulde jo være sin egen Herre.
— Naar et Par Heste skal trække en svær Byrde frem, hvad
kan saa Kjøresvenden gjøre for dem? Ja, selv kan han ikke trække
den, og den maadelige Kjøresvend kan pidske paa dem, det kan
Enhver, men den duelige Kjøresvend, hvad kan han gjøre for
dem? Han kan hjælpe dem til med heel samlet Kraft i eet Nu
og i eet Sæt at være i Fart med at trække Vognen. Dersom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>