Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Menneske; som det steile Bjerg, der lader Vandringsmanden
fortvivle, saaledes vil den overmenneskelige Fristelse skrække
den Lidende, forvandle ham til et Kryb i Sammenligning med
Fristelsens Størrelse; som en Naturkraft spotter menneskelig
Anstrængelse, saaledes vil den overmenneskelige Fristelse, hos-
færdigt kneisende, være stolt som en Spot over den stakkels
Lidende. Men, Gud være lovet, der er ingen overmenneskelig
Fristelse til, det er kun en lggnagtig Fabel, opfunden af en
Frygtagtig eller af en Underfundig, der vil skubbe Skylden af
sig, formindske sin Skyld ved at forstørre Fristelsen, retfærdig-
gjøre sig ved at gjøre den overmenneskelig Skriften siger lige
det Modsatte; den siger ikke blot, at der ingen overmenneskelig
Fristelse er til, men den siger et andetsteds, hvor Talen er om
den Rædsel, i hvis Forventning Menneskene skulle forsmægte,
siger til de Troende: ,,naar dette skeer, da opløftet Eders Hove-
der.« Fristelsen har altsaa ikke overmenneskelig Størrelse;
tvertimod naar Trængselen er forfærdeligst er den Troende
et Hoved høiere, et Hoved høiere, ja han er jo det Hoved høiere,
som han opløster over Trængselen. Og naar Trængselen er
Veien, saa er den Troende ogsaa over Trængselen; thi den Vei,
paa hvilken et Menneske gaaer, den gaaer dog vel ikke over
hans Hoved, nei, naar han gaaer ad den, saa træder hans Fod
paa den.
Saaledes er der da indeholdt idel Glæde i den Tanke, at
Trængselen er Veien. Den Lidende veed strax med Bestemthed
hvad Opgaven er, han kan strax begynde med fuld Kraft, ingen
Tvivl kan komme til at snige sig ind mellem Veien og Træng-
selen, thi de ere evigt uadskillelige; og derfor er det evig vift,
at denne Vei maa føre til Noget, thi ingen Trængsel kan her
spærre Veien, der altid er fremkommelig, ligesom Trængselen
aldrig er overmenneskelig Glemmes maa det vistnok aldrig,
det maa atter her siges til Slutning, at nu det Andet staaer
tilbage: hvorledes den Lidende skal gaae ad Trængselens Vei.
O, men er det saa, at det kun lidet baader et Menneske med
S. Kierkegaard. VllL 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
