Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Altsaa paa Vægtskaalen veier man, men Mennesket over-
veier; han gjør altsaa mere end at veie i samme Forstand som
Vægtskaalen, han over-veier, han er høiere end det at veie,
han staaer over Afveiningen, han vælger. Derfor kan man med
Rette sige, at det Ord: at overveie, naar man blot holder det
fast, tilsidst angiver det Væsentlige ved Menneskenaturen, dens
Sammensætning og dens Fortrin. Thi for at veie maa der
være to Størrelser, altsaa maa det overveiende Menneske blot
for at kunne veie være saaledes sammensat, at han har to Stør-
relser. Dette er ogsaa Tilfældet, han er sammensat af Timelig-
hed og Evighed. Timeligheden og Evigheden er, aandelig for-
staaet, Størrelserne, der skulle veies· Men for at overveie maa
Mennesket igjen selv være eller have et Tredie i Forhold til de
to Størrelser Dette er Valget: han veier, han overveier, han
vælger. Kun kan det Tilfælde aldrig indtræde, som dog muligt
kan indtræde med en Vægtskaal, at den angiver Forholdet
som lige, at de tvende Størrelser veie lige meget. Nei, Gud
være lovet, det kan aldrig skee, thi rettelig forstaaet har allerede
det Evige en vis Overvægt, og Den, som ikke vil forstaae dette,
han kan egentligen aldrig komme til at overveie.
Saaledes overveier et Menneske, førend han begynder,
saaledes ved Begyndelsen af sit Liv. Endnu har han ikke megen
Erfaring, ikke noget nøie Kjendskab til Timeligheden; han har
kun i Forestillingen et Billede af Timeligheden og af Evigheden,
og han vælger derimellem. O, det tør vi vel næsten sige med
Vished om ethvert Menneske, at det var ham engang saa i
Begyndelsen, det var ham saa indlysende, at Evigheden har
Overvægten, ja ikke blot var det ham indlysende, men det
bevægede ham dybt, det rørte det Inderste i ham, og derfor
er vel saa ofte dette den Unges første Valg ikke uden Inder-
lighedens Taarer.
Imidlertid er dermed ingenlunde Alt afgjort, thi saa lidet
som det hjælper et Menneske i Ligegyldighedens Forstand at
vide Forholdet mellem det Timelige og det Evige, lige saa lidet
nytter dette første Valg, naar det ikke atter og atter gjentages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>