Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
den. Han har tvertimod egentligen fordret, at der i hans Til-
hængere skal være den Inderlighed, at det følger af sig selv
med Bekjendelsen — naar den fordres-; thi den samme Inderlig-
hed kan ogsaa være taus og Gud ligesaa velbehagelig, men denne
samme, sande Inderlighed kan visseligen ikke være taus —-
naar Bekjendelsen fordres. Sandeligen, hvor skulde ogsaa
Troen kunne være stærk nok i et Menneske til at troe til Salig-
hed, stærk og hensynsløs nok i denne Henseende (ak, dette er
vel omtrent den vanskeligste Art af Hensynsløshed, den, ikke
at tage Hensyn til sine egne Indbildninger om Fortjeneste,
eller til sine Lidenskabers undskyldende Paafund, eller til den
i Skyldens Bevidsthed forfærdede Jndbildnings Skrækkebilleder
— men uden denne Hensynsløshed kan man ikke troe til Salig-
hed), naar den ikke var stærk og hensynsløs nok til at turde
bekjende — om det fordres-.
Enhver sand Christen har derfor ogsaa altid været villig
til, naar det fordredes, at bekjende sin Tro; han har ikke, og -
dette er just priseligt, ikke forfængeligt og selvisk søgt Leiligheden,
men hellere i inderlig Bekymring forvisset sig om, at han,
oprigtig for Gud, var villig dertil, naar det fordredes. Saaledes
var det eengang, da Verden om Christendommen var Heden-
skab, og den Christne paa enhver Maade opfordret til at bekjende
sin Tro for Verden, fordi det at bekjende sin Tro var det
Samme som at forkynde Christendommen. Da var der
ogsaa Fyrighed og Redebonhed til at bekjende; det æredes
høit af de Christne, saa de, skjøndt alle Bekjendere af den samme
Tro, dog udmærket betegnede Nogle med Navnet Bekjendere,
hvilke vel ikke som Martyrerne offrede Livet, men dog for-
søgtes i Vekjendelsens mange Farer. J hine Tider var Bekjen-
delsen ubetinget fordret af Enhver; thi hvad var det Verden
vilde, den vilde tvinge de Christne til at bekjende: at de ikke
vare Christne. Hedenskabet vilde behandle de Christne som
Forbrydere, og da vilde man (hvad flere af Kirkefædrene saa
klart og skarpsindigt har udviklet), ikke som ellers af en For-
bryder, at han skal tilstaae og bekjende sin Brøde, nei tvertimod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
