Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
Apostlene vare glade ved at være blevne hudstrggne, og
de vare det i Oprigtighed De have maaskee ogsaa tænkt paa
hine Ord: ethvert Offer skal saltes. Der er en Fare, som Apost-
lene maaskee mindre vare udsatte for; thi i hine Tider gjaldt
det da om Strid paa Liv og Død hver Dag og hvert Øieblik·
Dog, lader os tænke denne Fare, for bedre at forstaae Apostlenes
Glæde ved at forhaanes og forfølges J fredeligere Forhold,
naar Alt synes saa betrygget, naar Menneskene sige Fred og
ingen Fare, naar Timeligheden ligesom bliver en Fortryllelse:
da ligger den Fare kun altfor nær, at baade et Menneske selv
er tilbøielig dertil, og at Andre hjælpe ham dertil, til at tage
Aanden forfængeligt· Saa vil man, som det hedder, beundre
Den, der er begavet, beundre hans sjeldne Fortrin, man vil
glemme, at det er Alt Guds Gave, og hjælpe den Benaadede
til ogsaa at glemme; saa tager man Ære af hinanden, leger
Forundrings-Legen, og tosser beundret eller beundrende Livet
hen i Slendrian, der gjør Tilværelsen usmagelig, fordi den er
uden Salt, og som Slikkerie, fordi den er uden Alvor. Tænk
Dig, hvis en Apostel havde oplevet noget Saadant, hvis han,
der vistnok var høitbetroet som intet Menneske nogensinde har
været, men som ogsaa bestandigt ydmygt forstod, at han for
Gud var Jntet, hvis han havde opdaget, at man vilde tage
den ham betroede Naadegave forfængeligt og hjælpe ham til
det Samme, vilde maie ham ud i Purpur og Stads, og glemme
Gud: mon han ikke med hellig Vrede vilde have sønderrevet
disse Frille-Lænker, mon han ikke med Veemod vilde tænke
paa den Glæde han fornam, da Tilværelsen havde Fynd og
havde Smag, da en Apostel glad gik bort efterat være had-
strøgen, og i Sandhed maatte være glad derved!
Vi have nu betænkt det Glædelige, der ligger i, at Fri-
modigheden har denne Seierens Magt; vi have tillige mindet
om, hvorledes Apostlene forstode sig selv i denne Tanke. Vi
tor ikke forholde Nogen den Glæde, den seierrige Glæde, som
er indeholdt i hiin Tanke, vi tør ikke fortie, at Frimodigheden
har denne Magt. Men vi have heller ikke løst henkastet et løst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
