- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
15

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

hen, stolt af — at være bedragen, indtil han engang faaer Lov
at sande, at han for evigt bedrog sig selv! Sandeligen, Evigheden
lader sig ikke spotte, snarere er det den, der end ikke behøver
at bruge Magt, men almægtig bruger en Smule Spot for ræd-
somt at straffe den Formastelige. Hvad er det nemlig, der for-
binder det Timelige og Evigheden, hvad er det Andet end Kjer-
lighed, som just derfor er for Alt, og bliver naar Alt er forbi.
Men netop fordi Kjerligheden saaledes er Evighedens Baand,
og netop fordi Timeligheden og Evigheden ere ueensartede,
derfor kan Kjerligheden synes Timelighedens jordiske Kløgt en
Byrde, og derfor kan det i Timeligheden synes den Sandselige
en uhyre Lettelse at kaste dette Evighedens Baand af sig.

Den Selvbedragne mener jo rigtignok at kunne trøste
sig, ja at have meer end seiret; det er skjult for ham i Daarens
Jndbildskhed, hvor trøstesløst hans Liv er. At han ,,har ophørt
at sørge", ville vi ikke negte ham; men hvad gavner dog dette,
naar Frelsen netop vilde være at begynde for Alvor at sørge
over sig selv! Den Selvbedragne mener maaskee endog at kunne
trøste Andre, som bleve et Offer for Troløshedens Bedrag;
men hvilken Assindighed, naar Den, der selv tog Skade paa det
Evige, vil helbrede Den, der i det Høieste er syg indtil Dodenl
Den Selvbedragne mener maaskee endog, ved en underlig Selv-
modsigelse, at være deeltagende med den ulykkeligt Bedragne·
Men hvis Du agter paa hans trøstende Tale og helbredende
Viisdom, da vil Du kjende Kjerligheden paa Frugterne: paa
Spottens Bitterhed, paa Forstandighedens Skarphed, paa Mis-
troiskhedens giftige Aande, paa Forhærdelsens bidende Kulde,
det er, det vil paa Frugterne være kjendeligt, at der ingen Kjer-
lighed er derinde.

Paa Frugterne kjender man Træet; ,,man sanker ikke Viin-
druer as Torne, eller Figeu af Tidsler« (Math. 7,16); vil Du
sanke dem der, da skal Du ikke blot sanke sorgjeves, men Tor-
nene skulle vise Dig, at Du sanker forgjevcs. Thi hvert Træ
kjendes paa sin egne Frugt. Det kan jo være saa, at der
er tvende Frugter, som meget nøie ligne hinanden, den ene er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free