- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
28

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

var det Christendommens Mening at lyse Selvkjerlighed iHcevd?
Det er jo tvertimod dens Mening at fravriste os Mennesker
Selvkjerligheden. Denne ligger nemlig i at elske sig selv; men
skal man elske Næsten ,,som sig selv«, saa vrister jo Budet, som
med en Dirk, Selvkjerlighedens Lukke op og fravrister dermed
Mennesket den. Hvis Budet oni at elske Næsten var udtrykt
paa en anden Maade end med dette lille Ord ,,som Dig selv«,
der paa eengang er saa let at haandtere og dog har Evighedens
Spændkrast, da vilde Bndet ikke saaledes kunne magte Selv-
kjerligheden. Dette ,,som Dig selv« vakler ikke i Sigtet og trænger
saa med Evighedens Urokkelighed dommende ind til det inderste
Skjulested, hvor et Menneske elsker sig selv; det lader ikke Selv-
kjerligheden den mindste Undskyldning tilovers, den mindste
Udflugt aaben. Hvor underligt! Der kunde jo holdes lange og
skarpsindige Taler om, hvorledes et Menneske skal elske sin Næste;
og naar saa Talerne vare horte, skulde Selvkjerligheden dog
kunne hitte paa Undskyldning og finde Udflugt, sordi Sagen
ikke ganske var udtomt, alle Tilfælde ikke optegnede, sordi der
bestandigt var Noget glemt, eller Noget ikke nøiagtigt og bindende
nok udtrykt og beskrevet· Men dette ,,som Dig selv« — ja, ingen
Bryder kan saaledes omslntte Den, med hvem han skal brydes,
som dette Bud omslutter Selvkjerligheden, der ikke kan rore
sig as Stedet. Sandeligen, naar Selvkjerligheden har stridt
med dette Ord; der dog er saa let at forstaae, at Jngen skal
behøve at bryde sit Hoved dermed, da skal den sormærke, at den
har stridt med den Stærkere· Som Jacob haltede efter at have
stridt med Gud, saa skal Selvkjerligheden være brudt, hvis den

har stridt med dette Ord, der dog ikke vil lære et Menneske, at

han ikke skal elske sig selv, men tvertimod netop lære ham den rette

Selvkjerlighed. Hvor underligt! Hvilken Strid er langvarig,

forfærdelig, indviklet som Selvkjerlighedens Kamp for at værge

om sig, og dog asgjør Christendommen Alt med eet eneste Slag.

Det Hele er hurtigt som en Haandevending, Alt er afgjort,

som Opstandelsens evige Afgjørelse, ,,i en Hast, i et Øieblik«

(1 Car. 15, 52): Christendommen forudsætter, at Mennesket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free