Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
han kan ikke taale dette ,,skal", saasnart det siges, bliver han
enten utaalmodig eller han giver sig til at græde.
Altsaa denne umiddelbare Kjerlighed, den har vel i den
skjønne Indbildning-3 Forstand det Evige i sig, men den er ikke
bevidst begrundet paa det Evige, og derfor kan den forandres.
Selv om den ikke forandredes, den kan dog forandres, thi den
er jo det Lykkelige; men om det Lykkelige gjælder hvad der
gjælder om Lykken, hvad der, naar man tænker det Evige, ikke
kan tænkes uden Veemod, ligesom det er sagt med Gysen:
,,Lykken er, naar den har været". Dette vil sige, saa længe
den bestod eller var til, var en Forandring mulig; forst naar
den er bleven forbigangen, kan man sige, den bestod. ,,Man
prise intet Menneske lykkelig, saa længe han lever«z saa længe
han lever, kan nemlig Lykken forandre sig, forst naar han er dod,
og Lykken ikke har forladt ham, medens han levede, først da viser
det sig, at han — har været lykkelig. Hvad der blot er til, hvad
der ingen Forandring har undergaaet, det har bestandigt For-
andringen uden for sig; den kan bestandigt indtræde, endnu i
det sidste Øieblik kan den komme, og først naar Livet er tilende-
bragt, kan man sige: Forandringen kom ikke —— eller maaskee
kom den. Hvad der ingen Forandring har undergaaet har vel
Bestaaen, men har ikke Bestandighed; forsaavidt det har
Bestaaen, er det til, men forsaavidt det ikke i Forandringen har
vundet Bestandighed, kan det ikke blive samtidigt med sig selv,
og er da enten lykkeligt uvidende om dette Misforhold eller
stemt i Veemod. Thi det Evige er det Eneste, som kan være
og blive og forblive samtidigt med enhver Tid; Timeligheden
derimod adskiller i sig selv, og det Nærværende kan ikke blive
samtidigt med det Tilkommende, eller det Tilkommende med
det Forbigangne, eller det Forbigangne med det Nærværende
Om hvad der derfor ved at undergaae Forandringen vandt
Bestandighed, om det kan man ikke blot, naar det har bestaaet,
sige ,,det bestod«, men man kan sige ,,det har bestaaet, medens
det bestod.« Just dette er Betryggelsen, og et ganske andet
Forhold end Lykkens. Naar Kjerligheden har undergaaet Evig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
