Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
men kun om Digteren, det er, kun om ham, forsaavidt han er
sig selv og sin Opgave tro som Digter. Dersom saaledes en saa-
kaldet Digter har tabt Troen paa den digteriske Gyldighed af
Elskov og Venskab, paa dennes Opfattelse, og faaet sat noget
Andet isteden, saa er han ikke Digter, og maaskee er det Andet,
han sætter isteden, heller ikke det Ehristelige, men det Hele
Fuskerie. Elskov er begrundet paa en Drift, som, forklaret til
Tilbøielighed, har sit høieste, sit ubetingede, sit, digterisk ubetinget,
eneste Udtryk i, at der kun er en eneste Elsket i den hele Verden,
og at denne Elskovens eneste Gang er Elskov, er Alt, den anden
Gang Intet —— ellers siger man jo ordsprogligt, at een Gang
er ingen Gang, her derimod er een Gang ubetinget Alt, den
anden Gang ubetinget Alts Undergang. Dette er Poesie, og
Estertrykket ligger ubetinget paa Lidenskabelighedens Hoiestet
at være eller ikke at være. At elske anden Gang er ikke, ogsaa
at elske, men er Poesien en Afskyelighed. Vil en saakaldet Digter
indbilde os, at Elskov kan gjentages i det samme Menneske,
vil en saakaldet Digter sysle med klogtige Taabeligheder, som
formeentligen skulle udtømme Lidenskabens Gaadefuldhed i
Klogskabens ,,hvorfor«: da er han ikke Digter. Det, han sætter
isteden for det Digteriske, er ei heller det Christelige Den christe-
lige Kjerlighed lærer at elske alle Mennesker, ubetinget alle-
Ligefaa ubetinget og stærkt som Elskov strammer i Retning af,
at der kun er een eneste Elsket, lige saa ubetinget og stærkt stram-
mer den christelige Kjerlighed i modsat Retning. Vil man i For-
hold til den christelige Kjerlighed gjøre Undtagelse med et eneste
Menneske, som man ikke vil elske, saa er en saadan Kjerlighed
ikke ,,ogsaa christelig Kjerlighed", men den er ubetinget ikke
christelig Kjerlighed. Og dog er dette saa omtrent Forvirringen
i den saakaldte Christenhed: Digterne have sluppet Elskovens
Lidenskab, de give efter, de slappe Lidenskabens Strammen,
de slaae af (ved at lægge paa) og mene, at et Menneske, i Elsko-
vens Forstand, kan elske flere Gange, saa at der altsaa bliver
flere Elskede; den christelige Kjerlighed giver efter, slapper Evig-
hedens Strammen, slaaer af og mener, at naar der dog elskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
