Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
den er Selvkjerlighed, lige saa selvisk slutter Elskovens liden
skabelige Forkjerlighed sig om denne eneste Elskede, og Ven
skabets lidenskabelige Forkjerlighed sig om denne eneste Ven.
Den Elskede og Vennen kaldes derfor, mærkeligt og dybsindigt
nok, det andet Selv, det andet Jeg — thi Næsten er det andet
Du eller ganske nøiagtigt Ligelighedens Trediemand» Det
andet Selv, det andet Jeg. Men hvori ligger Selvkjerlighed?
Den ligger i Jeget, i Selvet. Skulde saa ikke ogsaa Selvkjer·
ligheden stikke i at elske det andet Jeg, det andet Selv? Sande
ligen, man behøver ikke at være nogen stor Menneskekjender
sor ved Hjælp as dette Spoer at gjore for Andre betænkelige
og for En selv ydmygende Opdagelser betræffende Elskov og
Venskab. Den Jld, der er i Selvkjerligheden, er Selvantændelse,
Jeget antænder sig ved sig selv; men i Elskov og Venskab, digterisk
forstaaet, er der ogsaa Selvantændelse. Sandt nok, man siger,
at det kun er stundom og da sygeligt, at Jversygen viser sig;
men deraf solger ikke, at den ikke iGrunden altid er i Elskov
og Venskab. Prov det, anbring mellem den Elskende og den
Elskede som Mellembestemmelse Næsten, man skal elske; anbring
mellem Ven og Ven som Mellembestemmelse Næsten, man
skal elske: og Du skal øieblikkeligt see Jversygen Men dog er
Næsten jo netop Selvsornegtelsens Mellembestemmelse, der
træder mellem den Selvkjerliges Jeg og Jeg, men ogsaa mel-
lem Elskovens og Venskabets Jeg og det andet Jeg. At det
er Selvkjerlighed, naar en Trole vil være den Elskede qvit,
vil lade Vennen i Stikken, det saae Hedenskabet ogsaa, det seer
Digteren. Men at den Hengivenhed, med hvilken den Elskende
giver sig hen til denne Eneste, ja holder ham fast, at det er Selv-
kjerlighed, det seer blot Christendommen Hvor kan dog ogsaa
Hengivenhed og grændsele Hengivelse være Selvkjer-
lighed? Jo, naar den er Hengivenhed til det andet Jeg, det
andet Selv. —— Lad en Digter beskrive, hvorledes Elskov skal
være i et Menneske, for at han skal kalde det Elskov; han vil
nævne Meget, som vi her ikke dvæle ved, men da vil han tilføie:
,,og saa maa der være Beundring, den Elskende maa beundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
