Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
uhyre Hengivenhed en uhyre Selvraadighed, og den Elskende
forholder sig i denne fremstormende, grændseløse Hengivenhed
egentligen til sig selv i Selvkjerlighed Dette Selvkjerlige, Selv-
raadige vil Selvsornegtelsen udrydde ved Evighedens ,,Du
skal.« Og Selvsornegtelsen, der dømmende trænger ind for at
prove Selvkjerligheden, er just ogsaa saaledes tveægget, at den
ligeligt skærer til begge Sider; den veed meget godt, at der er
en Selvkjerlighed, som man maa kalde den troløse Selvkjerligs
hed, men den veed ogsaa aldeles lige saa godt, at der er en Selv-
kjerlighed, som maa kaldes den hengivne Selvkjerlighed. Selv-
fornegtelsens Opgave er derfor i sig dobbelt, forholdende sig
til Forskjellen mellem disse tvende Forskjelligheder. J Forhold
til den trolose Selvkjerlighed, der vil unddrage fig, er Opgaven:
hengiv Dig; i Forhold til den hengivne Selvkjerlighed er Opgaven:
opgiv denne Hengivenhed Og hvad der behager Digteren
ubeskriveligt, at den Elskende siger: ,,jeg kan ikke elske nogen
Anden, jeg kan ikke lade være at elske, ikke opgive denne Kjer-
lighed, det bliver min Død, jeg døer as Kjerlighed", det behager
slet ikke Selvsornegtelsen, og den taaler ingenlunde, at en saadan
Hengivenhed æres med Kjerlighedens Navn, da den er Selv-
kjerlighed. Selvsornegtelsen holder saaledes først Dom, og da
sætter den Opgaven: elsk Næsten, ham skal Du elske.
Overalt hvor det Christelige er, er ogsaa Selvsornegtelse,
der er Christendommens væsentlige Form. For at forholde sig
til det Christelige maa man først og fremmest blive ædruz men
Selvfornegtelse er just den Forvandling, ved hvilken et Men-
neske i Evighedens Forstand bliver ædru. Overalt derimod,
hvor det Ehristelige ikke er, er Selvfølelsens Berusethed det
Høieste, og denne Berusetheds Høieste det Beundrede· Men
Elskov og Venskab er netop Selvsolelsens Høieste, er Jeget
beruset i det andet Jeg. Jo fastere de tvende Jeger slutte sig
sammen til at blive eet Jeg, jo mere slutter dette forenede Selv
sig selvisk nd fra alle Andre. J Elskov og Venskale Høieste blive
de Tvende virkeligen eet Selv, eet Jeg. Dette er kun forklarligt,
fordi der i Forkjerlighed er indeholdt Naturbestemmelse (Drift—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
