Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
at opdage Elskovens og Venskabets savnede Lykke, ligesom
Den søger et mørkt Sted, der undrende vil betragte Stjernerne.
Og dog, dersom det var uden egen Skyld, at et Menneske ingen
Elsket fandt; og dersom han søgte, men, uden egen Skyld, for-
gjeves at finde en Ven; og dersom Tabet, Adskillelsen, For-
andringen var uden egen Skyld: veed i saa Fald Digteren noget
Andet, end at det er trøstesløst? Men saa er Digteren jo selv
underlagt Forandring, naar han, Glædens Forkynder, paa
Nødens Tag ikke veed Andet end Trøstesløshedens Klageskrig
Eller vil Tu ikke kalde det Forandring, vil Tu kalde det Trofkab
af Digteren, at han -— trøstesløst forger med den trøstesløst
Sørgende: nu vel, derom ville vi ikke stride. Men hvis Tu vil
sammenligne denne menneskelige Trofasthed med Himlens og
Evighedens, da vil Tu vel selv indrømme, at den er en For-
andring. Thi Himlen glæder sig ikke blot, fremfor nogen Digter,
med den Glade, men Himlen sørget itke blot med den Sørgende,
nei Himlen har ny, har saligere Glæde i Beredskab for den
Sørgende Saaledes har Christendommen altid Trøst, og dens
Trøst er deri forskjellig fra al menneskelig Trøst, at denne er
sig bevidst kun at være en Erstatning for Tabet af Glæden:
den christelige Trøst er Glæden Menneskeligt talt er Trøst
en sildigere Opfindelse: først kom Lideler og Smerten og Glædens
Tab, og saa, bagefter, ak, langt om længe kom Mennesket paa
Spoer efter Trøsten Og om den Enkeltes Liv gjælder det
Samme: først kommer Lidelsenvg Smerten og Glædens Tab,
og saa, bagefter, ak stundom langt om længe, kommer Trø-
sten. Men den christelige Trøst kan aldrig siges at komme bag-
efter, thi da den er Evighedens Trøst er den ældre end al timelig
Glæde; saasnart denne Trøst kommer, kommer den med Evig-
hedens Forspring, og opsluger ligesom Smerten, thi Smerten
og Glædens Tab er det Oieblikkelige -— selv om dette Øieblik
var Aar — er det Oieblikkelige der druknes i det Evige. Og
den christelige Trøst er heller ei nogen Erstatning for Glædens
Tab, da den er Glæden; al anden Glæde er dog i sidste Grund
kun Trøstesløshed i Sammenligning med Ehristendommens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
