Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
som var det blot de Mægtige, der kunde forsee sig paa Jord-
livets Forskjellighed, som var den Ringe berettiget til at gjore
Alt for at naae Ligheden — blot ikke ved Hjælp af at blive Chri-
sten i Alvor og Sandhed. Mon man ad den Vei skulde komme
den christelige Lighed og Ligelighed nærmere?
Christendommen vil da ikke tage Forskjelligheden bort,
hverken Fornemhedens eller Ringhedens; men paa den anden
Side, der er ingen timelig Forskjellighed, ikke den i Verdens
Øine billigste og antageligste, med hvilken Christendommen
partisk vil holde. Om den tinielige Forskjellighed, paa hvilken
et Menneske forseer sig ved at klamre sig verdsligt fast til den,
er en i Verdens Øine himmelraabende og oprorende, eller en
i Verdens Øine uskyldig og elskværdig, beskæftiger slet ikke Chri-
stendommen, der jo ikke gjør verdsligt Forskjel, ikke seer paa
Det, ved hvilket et Menneske tager Skade paa sin Sjel, men
paa det, at han tager Skade paa sin Sjel — ved en Ubetyde-
lighed? Maaskee; men det, at tage Skade paa sin Sjel, er visse-
ligen ingen Ubetydelighed. Mellem Fornemheden og Ring-
hedens Yderpunkter ligger der en stor Mængde af nærmere
Bestemmelser i verdslig Forskjellighed; men der er ingen af
disse næmere og derfor vel mindre ioinefaldende Forskjellig-
heder, med hvilken Christendommen gjor en Undtagelse. For-
skjelligheden er som et Uhyre Net, i hvilket Timeligheden holdes,
Maskerne i dette Net ere igjen forskjellige, det ene Menneske
synes mere fanget og bundet i Tilværelsen end det andet; men
al denne Forskjellighed, Forskjelligheden mellem Forskjel og
Forskjel, den sammenlignende Forskjellighed beskæftiger slet
ikke Christendommen, ikke det mindste, en saadan Beskæftigelse
og Bekymring er nemlig igjen Verdslighed Christendom og
Verdslighed komme aldrig til at forstaae hinanden, selv om det
et Øieblik — for en mindre Noieregnende kan see skuffende Ud.
At skaffe Lighed tilveie i Verden mellem Menneskene, at ligne
Timelighedens Vilkaar, om muligt ligeligt, paa Menneskene:
er jo Noget, der i saa høi Grad beskæftiget Verdsligheden.
Men selv, hvad man tor kalde, den velmenende verdslige Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
