Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
—— for ikke at støde og hidse; han maa gjerne mod de Ringere
bruge overdreven Hoflighed, men han maa aldrig omgaaes dem
ligeligt, thi derved vilde jo udtrykkes, at han var —— Menneske,
men han er —— Fornem. Og dersom han kan gjøre dette let,
behændigt, smagfuldt, undflyende og dog altid bevarende sin
Hemmelighed (at de andre Mennesker ikke ere til for ham og
han ikke for dem), saa vil den fornemme Fordærvethed indestaae
ham for, at han har — den gode Tone. Ja, Verden har forandret
sig — og Fordærvetheden, den har ogsaa forandret fig; thi det
var jo dog overilet, hvis man vilde troe, at Verden var bleven
god, fordi den havde forandret sig. Hvor vilde ikke, hvis vi tcenke
os en af hine stolte, trodsige Skikkelser, der lystedes ved dette
ugudelige Spil, aabenlyst at lade ,,disse Mennesker« føle deres
Usselhed, hvor vilde han ikke forbauses, naar han fik at vide,
at saa megen Forsigtighed nu var bleven nødvendig for at
bevare denne Hemmelighed! Ak, men Verden har forandret
fig; og efterhaanden som Verden sorandrer sig, bliver ogsaa
Fordærvethedens Skikkelser underfundigere, vanskeligere at
paapege — men bedre blive de sandeligen ikke-
Saaledes den fornemme Fordærvethed. Og dersom der
saa var en Fornem, hvis Liv altsaa ved Fødsel og Vilkaar fær-
ligen tilhorte den samme jordiske Forskjellighed, en Fornem,
der ikke vilde sanitykke i denne Splidagtighedens Sammen-
svcergelse mod det Almene-Menneskelige, det er, mod Næsten,
dersom han ikke kunde bringe det over sit Hjerte, dersom han,
vel indseende Følgerne deraf, dog for Gud fortrostede sig til
at have Styrke til at bcere disse, medens han ikke havde Styrke
— til at forhcerde sit Hjerte: Erfaringen skulde vel lcere ham,
hvad han vovede. Først skulde nu den fornemme Fordærvethed
anklage ham som en Forraeder og Selvkjerlig —— fordi han vilde
elske Næsten; thi det, at holde sammen med Fordærvetheden,
det var Kjerlighed og Troskab og Oprigtighed og Hengiven-
hed! Og hvis da, som det saa ofte gaaer, de Ringere igjen fra
deres Forskjelligheds Synspunkt niissorstode og miskjendte ham,
ham — der jo ikke hørte til deres Synagoge, lønuede ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
