Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
denne Forstaaelse som den eneste, hvad der saa end for denne
Forstaaelses Skyld skal vederfares Dig i Livet, ja skulde den
end koste Dig Livet, at Du dog med Gud holder den fast som
Din Seier over alle Krænkelser og alle Fornrettelser· Husk
paa, at Den, som for i Sandhed at ville Eet valgte at ville det
Gode i Sandhed, at han har denne salige Trost: man lider kun
eengang, men man seirer evigt. — See, Digteren veed at tale
meget om Elskovens Indvielse, om hvilken forædlende Magt-
det udover over et Menneske, at blive og at være forelsket, om
hvilken Forklarelse, der gjennemtrænger hans hele Væsen, om
hvilken, efter Digterens Mening, himmelsk Forskjel der skal være
mellem den Forelskede og Den, som aldrig fornam Elskovens
Forandring. O, den sande Indvielse er dog den, at opgive
alle Fordringer til Livet, alle Fordringer til Magt og Ære og
Fortrin, alle Fordringer — men Elskovs og Venskabs Lykke
er jo just af de største Fordringer — altsaa at opgive alle For-
dringer, for at forstaae, hvilken uhyre Fordring Gud og Evig-
heden har paa En selv. Den, som vil annamme denne For-
staaelse, han er ifærd med at elske Næsten. Et Menneskes Liv
begynder med det Sandsebedrag, at der ligger en lang lang
Tid og en heel Verden for ham paa Afstand, og begynder med
den dumdristige Indbildning, at det er ham, der har saa god
Tid til saa mange Fordringer, som han har; Digteren er denne
dumdristige, men skjønne Jndbildnings veltalende, begeistrede
Fortrolige. Men naar Mennesket saa i den uendelige Forandring
opdager det Evige sig saa nær paa Livet, at der ikke er een eneste
Fordrings, ikke een eneste Udflugts, ikke een eneste Undskyld-
nings, ikke eet eneste Øiebliks Afstand fra hvad han i dette Nu,
i dette Secund, i dette hellige Øieblik skal gjøre: saa er han
i Gang med at blive en Christen. Barnlighedens Kjende er at
sige: mig vil, mig — mig; Ungdommelighedens Kjende er
at sige: jeg — og jeg — og jeg; Modenhedens Kjende og det
Eviges Indvielse er at ville forstaae, at dette Jeg har Jntet
at betyde, hvis det ikke bliver det Du, til hvem Evigheden uaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
