- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
120

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

det Yderste, turde fordre. — Saaledes var han Lovens Fylde;
han havde ligesom kun een Medvider, der nogenlunde var istand
til at folge ham, en Medvider, som var opmærksom og søvnløs
nok til at forske efter, det var Loven selv, der fulgte ham Skridt
for Skridt, Time for Time med sin uendelige Fordring; men
han var Lovens Fylde. — Hvor fattigt aldrig at have elsket,
o, men selv det Menneske, som blev rigest ved sin Kjerlighed,
hvor er dog hans hele Rigdom kun Armod mod denne Fylde!
Og dog, ikke saaledes, lader os aldrig glemme, at der er en
evig Forskjel mellem Christus og enhver Christen; er Loven
end afskaffet, her staaer den endnu ved Magt, og befæster et
evigt svælgende Dyb mellem Gud-Mennesket og ethvert andet
Menneske, der end ikke kan fatte, men kun troe, hvad den gud-
dommelige Lov maatte indrømme, at han var Lovens Fylde.
Enhver Christen troer det og tilegner sig det troende, men Ingen
har vidst det, uden Loven og Han som var Lovens Fylde. Thi
at hvad der i et Menneske svagt nok er tilstede i hans stærkeste
Lieblik, at det langt stærkere og dog ligeligt var tilstede i ethvert
Lieblih det kan et Menneske ikkun forstaae i det stærkeste Øie-
blik, men Øieblikket efter kan han ikke forstaae det, og derfor
maa han troe og holde sig til Troen, at hans Liv ikke skal blive
forvirret ved i eet Øieblik at forstaae og i mange andre Øie-
blikke ikke at forstaae.

Christus var Lovens Fylde. Af ham skulle vi lære, hvor-
ledes denne Tanke er at forstaae, thi han var Forklaringen,
og kun naar Forklaringen er hvad den forklarer, naar den For-
klarende er det Forklarede, naar Forklaringen er Forklarelsen,
kun da er Forholdet det rette. Ak, saaledes kunne vi ikke forklare;
thi kunne vi ikke Andet, vi kunne lære Ydmyghed heraf i Forhold
til Gud. Vort jordiske Liv, der er i 3krobelighed, maa adskille
det at forklare og det at være, og denne vor Afmagt er et væsent-
ligt Udtryk for hvorledes vi forholde os til Gud. Lad et Men-
neske, menneskelig talt, elske Gud i Hjertets Oprigtighed, ak,
Gud har dog elsket ham forst, Gud er en Evighed forud — saa
langt er Mennesket tilbage. Og saaledes med enhver Evighedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free