- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
128

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

skal Christendommen, der dog er Kjerlighedens Beskytter, eller
just fordi den er det, ikke tage i Betænkning, i Guds Navn at
splitte dette Forhold ad, indtil de Elskende ville forstaae det.
Og vil kun den ene Part forstaae det, da skal Christendommen,
der dog er Kjerlighedens Beskytter, ikke betænke sig paa at føre
ham ud i et Sammenstods Rædsel, som ingen Digter drømmer
om eller har vovet sig til at skildre. Thi saa lidet som en Digter
kan indlade sig med det Christelige: at elske sin Fjende, ligesaa
lidet, hvis det var muligt endnu mindre, kan han indlade sig med
det Christelige: af Kjerlighed og i Kjerlighed at hade den El-
skede. Dog betænker Christendommen sig ikke paa i Guds Navn
at spcende Forholdet saa hoit. Dette gjør Christendommen ikke blot
for ligesom at indkrceve Guds Tilgodehavende (da Gud jo er det
livegne Menneskes Herre og Eier), men gjor det ogsaa af Kjerlig-
hed til de Elskende; thi at elske Gud er at elske sig selv, at elske
et andet Menneske som Gud er at bedrage sig selv, og at tillade
et andet Menneske at elske En som Gud er at bedrage dette
andet Menneske. Saa hoit, menneskeligt talt til en saadan Afsin-
dighed, kan Christendommen drive Fordringen, hvis Kjerlighed
skal vcere Lovens Fylde. Derfor lcerer den, at den Christne
skal, hvis det fordres, kunne hade Fader og Moder og Soster
og den Elskede — mon vel i den Forstand, at han virkeligen
skulde hade dem? O, langtfra Christendommen være denne
Afskyelighedl Men vel i den Forstand, at Kjerligheden, den
guddommeligt forstaaet trofaste og oprigtige, af de Elskede, de
Nærmeste, de Medlevende maa ansees for Had, fordi disse ikke
ville forstaae, hvad det er at elske sig selv, at det er at elske Gud,
og det at blive elsket, det, as et andet Menneske at hjcelpes til
at elske Gud, hvad enten det nu virkeligen opnaaes derved, at
den Elskende finder sig i at være hadet, eller det ikke opnaaes
derved. See, verdslig Viisdom har en lang Liste paa forskjel-
lige Udtryk for Opoffrelse og Hengivenhed, mon der blandt
disse ogsaa findes dette: as Kjerlighed at hade den Elskede,
af Slsjerlighed at hade den Elskede og forsaavidt sig selv, af Kjerlig-
hed at hade de Medlevende og forsaavidt sit eget Liv? See,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free