- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
144

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Forsøg det, tænk Dig et Menneske (og Du behøver jo end ikke
at tænke ham i Besiddelse af den Fuldkommenhed, som udmærker
hine Herlige, der, forskudte af Slægten, bleve Slægtens Hæder),
tænk Dig et Menneske, der var eller blev, eller var og blev saa-
ledes ulykkelig, at Jordens Goder og jordisk Fordeel i hans
Øine havde tabt Tillokkelsen, saaledes ulykkelig, at han, »træt
af at sukke« (Psalm. 6, 7), som vi i den hellige Skrift læse om
den ulykkelige Sara (Tob. 3, 11), ,,saare bedrøvet vilde hænge
sig«, tænk Dig, at det da just i Nødens mørkeste Time blev ham
ganske klart, at trods al hans Ulykke, som visseligen ikke lindredes,
om han vandt hele Verdens Goder, da deres Besiddelse ved
at opfordre til den glade Nydelse for ham vilde være en smertelig
Erindring om hans Elendighed, og egentligen heller ikke for-
ogedes ved jordisk Gjenvordighed, der snarere, ligesom det
morke Veierligt for den Sorgmodige, vilde samstemme med
hans Sindsstemning, tænk Dig, at det blev ham ganske klart,
at det Høieste dog endnu for ham stod tilbage, det at ville elske
Menneskene, at ville tjene det Gode, tjene Sandheden ene for
Sandhedens Skyld, det Eneste, der i Sandhed kunde opmuntre
hans bekymrede Sind og skjenke ham Livslyst for en Evighed
— tænk Dig en Saadan i Verden, og Du skal see, det vil gaae
ham ilde, han vinder ikke Verdens Kjerlighed, han vil ikke blive
forstaaet, ikke elsket af Verden. J Forhold til som Menneskene
lidt mere eller lidt mindre tilhore Verden, ville Nogle beklage
ham, Nogle smile af ham, Nogle helst være ham qvit, fordi de
mærkede Braaden, Nogle misunde ham og dog ikke misnnde
ham, Nogle føle sig tildragne af ham, men dog igjen tilbage-
stodte, Nogle arbeide ham imod, men dog have Alt i Bered-
skab til at ære ham efter hans Død, nogle Ynglinge qvindeligt
føle sig henrevne af ham, men blot lidet ældre ikke mere ganske
forstaae ham; men Verden vilde ligefrem og aabenlyst bevise
hans Selvkjerlighed, fordi han hverken skaffede sig selv eller Andre,
ja ikke noget eneste andet Menneske, jordisk Fordeel Bedre er
Verden ikke; det Høieste den anerkjender og elsker er, naar det
kommer hoiest: at elske det Gode og Menneskene, dog saaledes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free