Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
neske gjorde sig skyldig i Noget ——— blot en Tid er gaaet, iscer
hvis han i den synes at have gjort nogen Fremgang til det
Bedre: hvor langt mildere forekommer Skylden ham! Men
er dette vel saa? Er det da ogsaa saa, at naar den Tankelose
Øieblikket efter har glemt sin Skyld, saa er den glemt?
Siig saa om det er muligt at tale over dette Ord, at Kjer-
lighed er Lovens Fylde, uden mod sin Villie at dømme, hvis
det dog kun er Ens Villie at dømme sig selv! Er der noget nøi-
agtigere Udtryk for, hvor uendeligt langt et Menneske er fra
at opfylde Fordringen end dette, at Afstanden er saa stor, at
han egentligen ikke engang kan beregne den, ikke kan gjøre Regn-
skabet op! Thi ikke blot forsomnies der dagligt saa meget, for
ikke at tale om hvad der forskyldes, men naar saa nogen Tid
er gaaet, er man end ikke istand til nøiagtigt at angive Skylden,
som den forekom En selv, fordi Tiden forandrer og formilder
Ens Dom om det Forbigangne — ak, men ingen Tid forandret
Fordringen, Evighedens-: at Kjerlighed er Lovens Fylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
