Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
christelige Kjerlighed selv kan Du ikke pege paa. Elskov kjender
Du paa, at en Qvinde er den Elskede, Venskab paa Vennen,
Kjerlighed til Fødelandet paa Gjenstanden; men den christelige
Kjerlighed kan Du end ikke kjende paa, at den elsker Fjenden,
thi dette kan ogsaa være en skjult Form af Forbittrelse, som hvis
Nogen gjør det — for at samle gloende Kul paa hans Hoved;
Du kan heller ikke kjende den paa, at den hader den Elskede,
thi dette er Dig egentligen umuligt at see, naar Du ikke selv
er den Paagjeldende, og Du veed det med Gud. Fra Guds
Side hvilken Tillid i en vis Forstand mod et Menneske, og hvilken
Alvor! Vi Mennesker, vi passe paa, at have sikkre og tilforlade-
lige Tegn, hvorpaa Kjerligheden kjendes Men Gud og Chri-
stendommen har intet Kjendetegn — er dette ikke at have en
stor, ja al mulig Tillid til Menneskene! Naar vi i Forhold til et
Menneske give Afkald paa Tegn, hvorpaa hans Kjerlighed skal
kjendes, da sige vi jo, at vi vise ham ubegrændset Tillid, at vi
ville troe ham trods alle Tilsyneladelser. Men hvorfor troer
Du, at Gud viser en saadan Tillid? Mon ikke, fordi han seer
i Løndom? Hvilken Alvor!
Men Du seer aldrig, og aldrig har noget Menneske seet
den christelige Kjerlighed, i samme Forstand som aldrig Nogen
har seet ,,Mennesket". Dog er ,,Mennesket" den væsentlige
Bestemmelse, og dog er den christelige Kjerlighed den væsentlige
Kjerlighed, som der, christeligt forstaaet, kun er een Art af Kjer-
lighed. Thi, for at gjentage, Christendommen har ikke forandret
Noget i hvad Menneskene før have lært om at elske de Elskede,
Vennen o.s. v., ikke føiet Lidt til eller taget Noget bort, men
forandret Alt, forandret hele Kjerligheden. Og kun forsaavidt
der af denne Grund-Forandring følger en Jndvorteshedens
Forandring i Elskov og Venskab, kun forsaavidt har den forandret
disse. Og dette har den gjort ved at gjøre al Kjerlighed til Sam-
vittigheds-Sag, hvad der i Forhold til Elskov og Venskab o. s. v.
lige saa meget kan betyde Lidenskabernes Afkølelse, som det
betyder det evige Livs Inderlighed
Kjerlighed er Samvittighedens Sag, og maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
