Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ligen ikke tales om det Christelige. Dersom Verden ikke er saa-
ledes som Christendommen oprindeligt antog den at være, faa
er det Christelige væsentligen afskaffet. Hvad Christendommen
kalder Selvfornegtelse er just, og væsentligen, indeholdende en
Dobbelt-Fare, ellers er Selvfornegtelsen ikke christelig Selv-
fornegtelse. Kan derfor Nogen bevise, at Verden eller Christen-
heden nu er bleven væsentligen god, som var det Evigheden,
saa skal jeg ogsaa bevise, at den christelige Selvfornegtelse er
gjort umulig, og Christendommen afskaffet, saaledes som den
vil være afskaffet i Evigheden, hvor den vil være ophort at være
stridende. Den blot menneskelige Selvfornegtelses
Tanke er denne: opgiv Dine selvkjerlige Ønsker, Attraaer, Planer
—— saa bliver Du agtet og æret og elsket som den Retfærdige
og Vise. Man seer let, at denne Selvfornegtelse ikke naaer Gud
eller Guds-Forholdet, den bliver verdsligt indenfor Forholdet
mellem Menneske og Menneske. Den christelige Selvfor-
n egtelses Tanke er: opgiv Dine selvkjerlige Ønsker og Attraaer,
opgiv Dine egennyttige Planer og Hensigter, saa Du i Sand-
hed uegennyttigt arbeider for det Gode — og find Dig saa i,
just derfor at være afskyet næsten som en Forbryder, forhaanet,
bespottet, find Dig saa i, hvis det fordres as Dig, just derfor
at blive henrettet fom en Forbryder, eller rettere, find Dig ikke
deri, thi det kan man næsten nodsages til, men vælg det frit.
Dette veed nemlig den christelige Selvfornegtelse forud, at det
vil hænde den, og vælger det frit. Christendommen har Evig-
hedens Forestilling om hvad det er at opgive sine egennyttige
Hensigter, den lader derfor den Christne ikke slippe for halv
Priis. Man seer let, at den christelige Selvfornegtelse naaer
Gud, og i Gud har fit eneste Tilhold Men kun saaledes at være
forladt — i DobbeltsFaren er christelig Selvfornegtelsez den
anden Fare, eller Faren paa andet Sted er netop Sikkerheden
for, at det er i sin Rigtighed med Guds-Forholdet, at det er
et reent Guds-Forhold Og om der ingen anden DobbeltsFare
var, blot det at ville være saaledes forladt, anseer Verden for
Dumhed eller Galskab, hvad den altsaa er meget langt fra at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
