Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
ved at troe Alt, kan vaere sikkret mod ethvert Bedrag; thi fande-
ligen, ikke Enhver-, som troer Alt, er derfor den Kjerlige, og ikke
Enhver, som troer Alt, er derfor sikkret mod ethvert Bedrag
—- end ikke Troen, hvis den vil troe Alt. Og kunde det end
synes, at det, at vaere sikkret mod ethvert Bedrag, er et Gode
for Kjerligl)eden, en Fordeel den har, faa denne Betragtning
altsaa egentligen ikke egnede sig som Gjenstand for Overveielse
i et Skrift om Kjerlighedens Gjerningen da er det dog ikke
saa. Det at være sikkret mod ethvert Bedrag er en Gjerning,
er en Opgave-, aldeles eenstydig med det at troe Alt, faa man
ubetinget ligesaa godt kan sige, at Kjerlighed troer Alt, som,
at den aldrig bliver bedragen, da det er Eet og det Samme;
det er ikke som ellers, at det at handle er Eet og Klogskaben,
fom passer paa, at man ikke bliver bedragen, et Andet. Det
er ei heller i Klogskabens Forstand, at Kjerligheden aldrig bedra-
gesz thi at elske saaledes-, at man aldrig bliver bedragen, er i
Klogskabens Forstand og Sprog det Dummeste og det Taabe-
ligste man kan gjore, ja det er Klogskaben til Forargelse —-
og derpaa ret kjendeligt som væsentligen tilhørende Christen-
dommen»
Kjerlighed troer Alt. — Letsindighed, Uerfarenhed,
Troskyldighed troer Alt, hvad der siges; Forfængelighed, Ind-
bildfkhed, Selvtilfredshed alt det Smigrende der siges; Mis-
undelse, Skadefryd, Fordærvethed alt det Onde der siges; Mis-
troifkhed troer slet Jntetz Erfaring skal lære, at man gjor klogest
i ikke at troe Alt: men Kjerlighed troer Alt.
Altsaa Mistroiskhed troer slet Intet, den gjør lige det Mod-
satte af hvad Kjerlighed gjor. J Almindelighed er nn vistnok
Mistroifkhed ikke vel anseet blandt Menneskene; men deraf
følger dog endnu ingenlunde, hverken, at man ganske er enig
med sig selv om ubetinget at afskye al Mistroiskhed, eller, at
man ganske er enig med sig selv om, ubetinget at anprise Kjerligs
heden, der troer Alt. Man danner maaskee snarere, besynderligt
nok, en Overeenskomft, altsaa en fplidagtig Overeenskomft
mellem Mistroifkhed, der — lidt kjerlig dog troer Noget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
