- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
267

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267

har i sig, da Troen netop er det Gode i Mennesket, som ikke
kommer med den megen Viden, ei heller behover at mangle,
fordi Viden er ringe. Mistroiskheden kan ikke holde Viden i
Ligevægt, den besmitter sin Viden, og nærmer sig derfor til
Misundelse, Skadefryd, Fordærvethed, som troer alt Ondt.
Men hvad om nn Den, som var saa ivrig til at dømme, til at
udose sin Harme, sin mægtige eller afmægtige Forbittrelse over
en Anden, uden dog ret at kjende, hvorom han donite, hvad
om nu han i Evigheden opdager og nodsages at tilstaae, at
den Domte ikke blot var til at undskylde, men at han var det
ædleste, det uegennyttigste, det hoimodigste Mennesket Man
har sagt, at vi vist engang i Evigheden (ak, forhaabende, at
vi ikke selv blive udelukkede) med Forundring ville savne Een
og Anden, som vi saa bestemt havde ventet at finde der; men
mon man ikke ogsaa med Forundring vil see Een og Anden der,
som man frisk væk havde udelukket, og see, at han var saa langt
bedre end man selv, ikke som var han senere bleven det, men
just i Forhold til Det, som bestemte den Fordommende til at
udelukke ham. Dog den Kjerlige troer Alt. Med Forundringens
salige Glæde vil han engang see, at han havde Ret; og feilede
han ved at troe for godt — det at troe Godt er i sig selv en
Salighed. Det kjerligt at troe Godt er da vel ingen Feil, men
saa feiler man altsaa heller ikke derved.

Det mistroisk slet Intet at troe (·hvad der er ganske for-
skjelligt fra Viden om de hinanden modsatte Muligheders
Ligevægt) og det kjerligt at troe Alt er saaledes ikke en Erkjen-
delse, ei heller en Erkjendelses-Slutning, men et Valg, som
indtræder just naar Viden har sat de hinanden modsatte Mulig-
heder i Ligevægt; og i dette Valg, der rigtignok er i Skikkelse
af en Dom over Andre, bliver den Dommende aabenbar. Det,
at Letsindighed, Uerfarenhed, Troskyldighed troer Alt, er en
Erkjendelse, det er en taabelig Erkjendelse; det kjerligt at
troe Alt er et Valg i Kraft af Kjerlighed Jstedenfor, som
Mistroiskheden gjor, at bruge sin Skarpfindighed for at betrygge
sig i Intet at troe, bruger Kjerligheden sin Skarpsindighed for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free