- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
310

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

brystethed, der gisper efter Lindring, hvorledes den vilde om-
komme, hvis den ikke faaer dette Uhyggelige, Ængstende bort;
man seer det paa dens Blik, hvor usikker over sig selv den er
dybere nede, og derfor hvor luskende og tillige hvor rovbegjers
ligt den venter paa Byttet: at det skal blive viist, at Smaalig-
heden dog har Ret og har Seiren. Som En, der er i Livsfare,
tillader sig Alt, fordi det gjelder om Liv og Død, saaledes gjor
Smaaligheden det ogsaa; kun er naturligviis alle de Midler,
den bruger, for at værge om sit Liv og for at tage Livet af det
Eiendommelige, ja de ere naturligviis yderst smaaligez thi
skjøndt den tillader sig Alt, kan man dog vcere sikker paa, at det
Alt, den tillader sig, er Alt smaaligt.

»Men Elskov og Venskab elsker dog vel den Elskede og
Vennen efter hans Eiendommelighed"? Ja, det er sandt, og
dog er det ikke altid ganske sandt; thi Elskov og Venskab har en
Grændse, kan opgive Alt for den Andens Eiendommelighed,
men ikke sig selv, Elskov og Venskab, for den Andens Eiendom-
melighed. Sæt nu, at den Andens Eiendommelighed just for-
drede dette Offer! Sæt den Elskende saae, hvad der var ham
hans Lyst, at han var elsket, men tillige saae, at det var yderst
fordærveligt for den Elskedes Eiendommelighed, vilde blive
dens Forqvakling, hvor meget det end onskedes: ja, da formaaer
Elskov, som saadan, ikke at bringe dette Offer. Eller sæt den
Elskede saae, at Forholdet vilde blive den Elskendes Ruin, vilde
aldeles forstyrre hans Eiendommelighed: ja, da har Elskov,
sont saadan, dog ikke Kraft til at bringe dette Offer.

Men den sande Kjerlighed, den opoffrende Kjerlighed,
der elsker ethvert Menneske efter hans Eiendommelighed, er
villig til at bringe ethvert Offer: den søger ikke sit Eget.

Kjerlighed søger ikke sit Egetz thi den giver helst
saaledes, at Gaven seer ud som var den Modtagerens
Eiendom.

Naar vi i de borgerlige Forhold tale om Menneskenes
Vilkaar, gjor vi Forskjel mellem dem, som ere deres Egne, og
dem, som ere afhængige, og vi ønske Enhver, at han engang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free