Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
det ansees end ikke for en Forbrydelse! Man spærrer dog af
mod Pesten — men den Pest, som er værre end Østens, Bag-
vaskelsen, der fordærver Sjel og Sind, den aabner man alle
Huse for, man betaler Penge for at blive smittet, man hilser
Den, som en Velkommen, der bringer Smittenl
Siig saa, om det ikke er sandt, at den Kjerlige ved at fortie
Næstens Feil skjuler Syndernes Mangfoldighed, naar Du
betænker, hvorledes man ved at fortælle forøger den.
Ved formildende Forklaring skjuler den Kjerlige Syn-
dernes Mangfoldighed.
Det er bestandigt Forklaringen, der gjør Noget til hvad
det nu bliver. Kjendsgjerningen eller Kjendsgjerningerne ligge
til Grund, men Forklaringen gjor Udslaget. Enhver Begiven-
hed, ethvert Ord, enhver Gjerning, kort Alt kan forklares paa
mange Maader; som man usandt siger, at Klæderne gjore Man-
den, saaledes kan man med Sandhed sige, at Forklaringen gjor
Gjenstanden for Forklaringen til hvad den bliver. Der er betræfs
sende et andet Menneskes Ord, Gjerning, Tænkemaade ingen
saadan Vished, at jo det at antage egentligen betyder at vælge.
Opfattelsen, Forklaringen er derfor, just fordi Forklaringens
Forskjellighed er mulig, et Valg. Men er den et Valg, staaer
det bestandigt i min Magt, hvis jeg er den Kjerlige, at vælge
den mildeste Forklaring. Naar da denne mildere eller formil-
dende Forklaring forklarer, hvad Andre letsindigt, overilet,
strengt, haardhjertet, misundeligt, ondskabsfuldt, kort ukjerligt
uden videre forklare som Skyld, naar den formildende For-
klaring forklarer dette paa en anden Maade, saa tager den jo
nu een Skyld nu en anden bort, og gjor saaledes Syndernes
Mangfoldighed mindre, eller skjuler den. O, hvis Menneskene
ret vilde forstaae, hvilken skjøn Brug de kunde gjore af deres
Indbildningskraft, deres Skarpsind, deres Opfindsomhed, deres
Evne til at sætte sammen, ved at bruge den til om muligt at
udfinde en formildende Forklaring: da skulde de mere og mere
faae Smag paa een af de skjønneste Glæder i Livet, det skulde
blive dem en lidenskabelig Lyst og Trang, der kunde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>