Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
afbrudt fordi den ene Dandser er gaaet bort? J en vis Forstand.
Men dersom dog den anden bliver staaende i den Stilling, som
udtrykker Bøiningen mod Den, som ikke sees, og dersom Du
Jntet veed betrceffende det Forbigangne: saa vil Du sige ,,nu
skal nok Dandsen begynde, saasnart blot den Anden kommer,
som der ventes paa". Skaf det Forbigangne bort, drukne det
i Evighedens Glemsel ved kjerligt at blive: saa er Enden Begyn-
delsen og der er intet Brud! Naar den Trolose forlod Pigen,
men hun ,,i Aftenrodens dunkle Tid« sidder hver Aften ved
Vinduet og venter, saa udtrykker hun jo hver Aften: nu kom-
mer han, han kommer ret strax; det seer hver Aften ud som
var der intet Brud, thi hun bliver. At hun i tre Aar har siddet
saaledes hver Aften, det udtrykker hun jo ikke den enkelte Aften;
det opdager derfor heller ikke den Forbigaaende, saa lidet som
hun selv veed af det, hvis hun virkelig kjerligt bliver. Dog maa-
skee elskede Pigen egentligen sig selv· Hun ønskede Foreningen
med den Elskede for sin egen Skyld; det var hendes eneste
Ønske, hendes Sjel var som Eet med dette Ønske Til Tak for
dets Opfyldelse vilde hun gjøre Alt for at gjøre den Elskede
Livet saa skjønt som det var muligt, ja det er sandt, men dog,
dog det var dog for hendes egen Skyld hun ønskede Foreningen-
Naar saa er, vorder hun vel træt, hun bliver opmærksom paa
det Forbigangne, paa Tidens Længde — nu sidder hun ikke
længere ved Vinduet, hun udtrykker at Brnddet er; men Kjerligs
hed bliver. — Saa kom det da til et Brud, hvad nu end Anled-
ningen var; den Ene brød Forholdet, det var forfærdeligt, Had,
evigt, uforsonligt Had skulde for Fremtiden fylde hans Sjeh
,,jeg vil aldrig see dette Menneske mere, vore Veie ere for evigt
skilte, Hadets svælgende Dyb os imellem". Han indrømmer vel,
at forsaavidt dog Livet er en Vei, ere de paa Vei sammen,
men heller ikke i nogen anden Forstand; han undgaaer omhyg-
geligt, at hans Vei ikke krydser den Forhadtesz Verden er ham
næsten for lille til at rumme dem begge; det er ham en Qval
at aande i den samme Verden, hvor den Forhadte aander;
han gyser ved Tanken om, at Evigheden atter skal rumme dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
