Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
lade dette gaae ustraffet hen. Thi at det er en Uorden fra Pige-
bornenes Side, det er det Mindste af det — saa var jo ogsaa
Skylden lige saa stor i Søndags nei, det Alvorlige er, at de
Penge ere tabte. See, det kalder man at være Fader, det kal-
der man at have faderlig Værdighed og at gjore forsvarlig Brug
af sin faderlige Værdighed, det kalder man at opdrage! Nu,
det er jo ogsaa at opdrage, kun opdrager man ikke Mennesker
paa den Maade, vel derimod Daarer og Umenueskerl
Men naar man har denne Forestilling om Penge, hvad
Forestilling kan man saa have om den Barmhjertighed, som er
uden Penge? En saadan Barmhjertighed maa ansees for en
Art Galskab, en Indbildning Dog saa maa jo ogsaa Evigheden
og Christendommen ansees for en Art Galskab, en Jndbildningl
En hedensk Keiser skal have sagt, at man ikke skulde lugte til
Penge. Christendommen lærer derimod ret at lugte til Pengene.
Den lærer, at Penge i sig selv lugter ilde. Derfor maa der, som
altid for at fordrive Stank, noget stærkt Vellugtende til. Hav
Barmhjertighed: saa lader det sig gjore med at give Penge;
uden den lugter Penge ilde. See, dette kan en Stodder ogsaa
sige, og han burde blive ligesaa udodelig ved sit Udsagn som hiin
Keiser — og Pengemand Barmhjertigheden er det stærkt Vel-
lugtende. Er Bonnen Læbernes Offer og Gud velbehageligt,
saa er Barmhjertighed ret egentligen Hjertets Offer, og er,
som Skriften siger, en sod Lugt i Guds Næse O, glem det dog
aldrig, naar Du tænker Gud, at han ikke har den ringeste For-
stand paa Penge!
M.T., dersom Du var en Taler, hvilken Opgave vilde
Du vælge: enten den, at tale til de Rige om at øve Gavmild-
hed, eller den, at tale til de Fattige om at ove Barmhjertig-
hed; jeg veed nok, hvad jeg vælger, eller rettere jeg har jo valgt
— dersom jeg blot er Taler. O, der er noget saa ubeskriveligt
Forsonende i at tale til den Fattige om at ove Barmhjertighed!
Og hvor fornodent det er, om ikke for den Fattiges Skyld,
saa for Din egen Skyld, det kan Du let forvisse Dig om. Thi
forng det kun, Du skal see Forestillingen vil i eet væk vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
