- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
384

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384

og skaffer derved sig selv bort. Naar der i Forholdet mellem
Menneske og Menneske ikke er et Tredie, bliver ethvert saadant
Forhold usundt, enten for hidsigt eller forbittret. Dette Tredie,
hvad Tænkerne vilde kalde Ideen, er det Sande, det Gode,
eller rigtigere Guds-Forholdet; dette Tredie er i visse Tilfælde
af Forhold det Afkolende, i andre Tilfælde det Formildende.
Sandeligen, dertil er den Kjerlige for kjerlig, til at stille sig selv
ligeoverfor den Overvundne, og selv være Seierherren, der
nyder Seiren — medens den Anden er den Overvundne; det
er jo netop ukjerligt saaledes at ville mestre et andet Menneske.
Ved Hjælp af det Tredie, som den Kjerlige fik skudt imellem
dem, ere de Begge ydmygede: thi den Kjerlige ydmyger sig
for det Gode, hvis ringe Tjener han er, og, som han selv til-
staaer det, i Skrøbelighed; og den Overvundne ydmyger sig
ikke for den Kjerlige, men for det Gode. Men naar i et Forhold
mellem To begge ere ydmygede, er der jo intet Ydmygende
for den ene af dem. Hvor behændig kan dog ikke Kjerlighed være,
hvilken Tnsindkunstner den er! Vilde Du hellere, at jeg skulde,
som Du siger, tale alvorligere, o, Du kan troe, den Kjerlige
synes bedst om, nt jeg taler saaledes; thi selv i Forhold til hvad
der beskæftiger En med Evighedens Alvor, er der en Glæde,
over at det lykkes, som gjor, at man helst vil tale paa den Maade.
Der ligger ogsaa i at tale paa den Maade en Art Undseelse,
og forsaavidt igjen en Omsorg for Den, som har Uretten; ak,
en Forligelse i Kjerlighed er maaskee ofte mislykket, fordi man
gjorde det for alvorligt, det er fordi man af Gud ikke havde
lært den Kunst (og den lærer man af Gud) selv at være alvorlig
nok, men at kunne gjore det saa let, som Sandheden endnu
kan tillade det. Tro aldrig, at Alvor er Tværhed, tro aldrig,
at det er Alvor, dette fordreiede Ansigt, man kan saae ondt af
at see paa: Den var aldrig alvorlig, der ikke af Alvoren har lært,
at man ogsaa kan vise sig for alvorlig. Naar det ret er blevet
Dig den anden Natur at ville vinde Din Uven, vil Du ogsaa
være bleven saa fortrolig med den Art Opgaver, at de kunne
beskæftige Dig som Kunstopgaver· Naar der i Dig bestandigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free