Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
dandsede med et virkeligt andet Menneske. Og hvis Du sor-
staaer den Kunst, i Samtale med En at gjore Dig til ,,Jngen«,
faaer Du bedst at vide, hvad der boer i dette Menneske. O,
men naar et Menneske forholder sig til en Afdod, saa er der
i dette Forhold kun Een, thi en Afdod er ingen Virkelighed;
Ingen, Ingen kan saa godt gjore sig til ,,Jngen« som en Afdod,
thi han er ,,Jngen". Her kan der altsaa ikke være Tale om nogen
Mislighed for Iagttagelsen, her bliver den Levende aabenbar,
her maa han vise sig ganske som han er; thi en Afdod, ja det
er en nnderfundig Mand, han har ganske trukket sig udenfor,
han har ikke den mindste Indflydelse, hverken forstyrrende eller
hjælpende, paa den Levende, som forholder sig til ham. En
Afdod er ingen virkelig Gjenstand, han er kun den Anledning,
som bestandigt aabenbarer, hvad der boer i den Levende, der
forholder sig til ham, eller som hjælper til at gjore det aaben-
bart, hvorledes den Levende er, som ikke forholder sig til ham,
Thi mod Afdode have vi dog vel ogsaa Pligter. Skulle
vi elske de Mennesker, vi see, da ogsaa dem, vi have seet, men
ikke mere see, fordi Doden tog dem bort. Man skal ikke for-
styrre den Dode ved sin Klagen og Skrigenz man skal omgaaes
en Død, som man omgaaes en Sovende, hvem man ikke næn-
ner at vække, fordi man haaber, at han nok vaagner af sig selv.
»Græd saa sagteligen over en Dod, thi han er kommen til Rolig-
hed«, siger Sirach (22, 12); og ikke bedre veed jeg at betegne
den sande Erindren end ved denne sagtelige Græden, der ikke
tager hulkende paa i Øieblikket — og snart aflader. Nei, man
skal erindre den Afdode, græde sagtelig, men græde længe.
Hvor længe lader sig ikke fornd bestemme, da ingen Erindrende
med Bestemthed kan vide, hvor længe han skal være adskilt
fra den Afdode. Men Den, der kjerligt erindrer en Afdod, han
kan gjore nogle Ord af Davids Psalme, hvor der jo ogsaa er
Tale om Erindren, til sine ,,derson1 jeg forglemmer Dig, saa
forglennne min hoire Haand mig; min Tunge hænge ved min
Gane, naar jeg ikke ihnkommer Dig, naar jeg ikke ophoier Dig
over min ypperste Glæde« — kun erindre han, at Opgaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
