Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
af enhver anden Tanke. Men dette er meget anstrengende. Ad
den Vei at gaae fra Mening og Sammenhæng, fra Forstanden
er let nok; og det vil ogsaa blive Tilfældet, hvis det Ene, som
beskæftiger, er en enkelt endelig Forestilling, ikke een uendelig
Tanke. Men er det ogsaa, hvad der srelser og bevarer Forstanden,
een Tanke, det er dog meget anstrengende. At tænke een Tanke,
altsaa, med Retningen indefter bort fra al Adspredelse, i Stigen
fra Maaned til Maaned at gjore den Haand stærkere og stærkere,
der strammer Tænkningens Streng, og saa, fra den anden Side,
i Stigen at lære bestandigt lydigere, bestandigt ydmygere at
gjore den Haand lettere og smidigere i Leddet, den Haand,
med hvilken der hvert Secund, hvis sornodent skulde gjøres,
kan et Øieblik mindskes og lindres ved Stramningen, altsaa
med stigende Lidenskab at gribe fastere og fastere, sikkrere og
sikkrere, og med voxende Ydmyghed at kunne, hvis et Øieblik
fornødent gjordes, give lettere og lettere Slip: det er meget
anstrengende Og dog kan det ikke blive skjult for En, at dette
er det Fornvdne, ei heller kan det blive skjult for En, om man
gjor det; thi naar man kun tænker een Tanke er Retningen
indefter·
Eet er det jo at tænke saaledes-, at Ens Opmærksomhed
bestandigt blot er udester, i Retning af Gjenstanden, som er
noget Udvortes; et Andet at være saaledes vendt i at tænke,
at man bestandigt i hvert Øieblik bliver sig selv bevidst, sig sin
Tilstand under Tænkningen bevidst, eller hvorledes det gaaer
til i En selv under Tænkningen Men kun det Sidste er væsent-
ligen at tænke, det er nemlig Gjennemsigtighed; det første er
en uklar Tænkning, der lider af den Modsigelse, at Det, der
tænkende klarer Andet, selv i sidste Grund er uklart. En saadan
Tænker forklarer ved sin Tænkning Andet, og see, han forstaaer
sig ikke selv; han gjor i Retningen udester mod Gjenstanden
maaskee en meget grundig Brug af sine naturlige Evner, men
i Retningen indefter en meget overfladisk, og derfor bliver al
hans Tænkning, hvor grundig den end synes, dog i Grunden
overfladisk. Men naar Gjenstanden for Ens Tænkning er i ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
