Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Literaturhistorisk indledning.
I. Den italienske opera og den franske tragedie.
Af alvorlig dramatisk digtning var det især to arter,
som beherskede theatret i de første tre fjerdedele af
forrige aarhundrede: den italienske opera og den franske
tragedie. Tilsammen danner de de almene literære
forudsætninger for Wessels parodiske mesterværk, og paa deres
eiendommelighed beror dets literaturhistoriske betydning.
Derfor er det nødvendigt at tage begge arter en smule i
øiesyn.
Datidens italienske opera var i sin hele form
temmelig forskjellig fra, hvad vi i vore dage kalder en opera.
For det første var den slet ikke gjennemkomponeret som
vor tids opera. Tale og sang afløste hinanden, og talen
indtog den betydeligste plads; det var kun hist og her,
paa stykkets mere fremtrædende punkter, at musiken
traadte til. For det andet adskilte ogsaa den musikalske
form sig meget fra nutidsoperaens. Kor benyttedes meget
sparsomt, som oftest forekom der ikke mere end et eller
to kor i en hel opera; terzetten og kvartetten anvendtes
saagodtsom slet ikke, selv duetten forekom ikke ofte; det
hele var fornemmelig anlagt paa soloformerne (arien,
cavatinen); det var som bekjendt først Gluck (1714—87),
der bragte de mere sammensatte former til gyldighed i
operaen. Under disse omstændigheder kom teksten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:49:02 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierligh2/0009.html
