Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
om sig med græske og romerske heltes navne uden at
trænge ind i deres historiske karakter.
Oldtidens — d. v. s. Roms, Grækenlands, de
vestasiatiske rigers — historie blev det eneste omraade,
hvorfra tragedien kunde hente sine emner; en tragedie
med stof af den nyere historie var en umulighed — og
dog var det igrunden kun sin samtid, man fremstillede,
baade i sind og skind. Achilles blev en fransk marquis
med galanterikaarde og allongeparyk, og Iphigenia en
adelig dame med fontange1, slæb og snørliv. Om historisk
farve var der ikke tale engang. En dristig digter fandt
engang paa det uhørte at henlægge handlingen til
Barcelona; men da autoriteterne gjorde vanskeligheder,
forandrede han med et pennestrøg Barcelona (fransk:
Bar-celone) til Babylon (fr. Babylone). Barcelone og
Babylone rimede paa de samme ord og kunde altsaa træde
istedenfor hinanden i versene, det var det afgjørende
hensyn; forøvrigt var der intet iveien for, at det, som
skulde foregaa i det 16de aarhundredes Barcelona,
ligesaa godt kunde foregaa i oldtidens Babylon.
Aristoteles’ poetik var den franske tragedies lovbog;
man fortabte sig i en smaalig iagttagelse af dens regler,
henviste til den, fortolkede den og misforstod den.
Aristoteles har udviklet, at det er tragediens opgave
at vække frygt og medfølelse, d. v. s. at heltens tragiske
skyld maa udfordre og begrunde hans skjæbne, uden dog
at være saa stor eller saaledes beskaffen, at den berøver
ham tilskuerens medfølelse. Dette opfattede man, som
om der havde staaet „skræk eller medlidenhed", og som
følge heraf misforstod man fuldstændig forholdet mellem
skyld og skjæbne-; snart fremstillede man skyldfri
martyrer, snart lastefulde slyngler, der kun adskiltes fra al-
1 En eiendommelig høi hovedpynt, der brugtes paa Ludvig
XIV’s tid.
2 Lessings Hamburgische Dramaturgie, 70-stes Stück.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
