Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
han ikke; men hun har jo hørt sin dom af den „sorte
geist", hun maa haste sit bryllup og sin undergang imøde.
Den stue, hvori handlingen foregaar, har den mærkelige
egenskab, at alle personerne er hjemme i den; der tager
Grete sig en lur og modtager besøg af begge sine
tilbedere, der opsøger Mette snart Mads, snart Johan, der
holder Mads til med sin Kiste, der tilbringer brudeparret
de sidste øieblikke før vielsen med at sige hinanden
„smukke ting".
Dertil kommer saa drømme, anelser, besvimelser,
trudsler, besværgelser, høitidelige eder — der er ikke det
forslidte skrammel i tragediens gamle pulterkammer, som
ikke er trukket frem og givet til pris for latteren.
Paa parodiens sædvanlige vis bringer stykket det
høitidelige apparat til anvendelse paa en kreds af tarvelige
hverdagsmennesker. Istedetfor Achilles, Brutus eller Paris
udfører nogle kjøbenhavnske haandværkssvende de store
helteroller. Den historiske sandsynlighed bliver derved
ingenlunde mindre end i den virkelige tragedie. Enten
haandværkssvende taler i „den høie stil" eller grækere
og romere optræder som belevne hofkavallerer, enten
Mads anraaber Furierne som en literær pedant eller Zarine
taler om krig som en filosof fra oplysningsperioden \ det
kommer ud paa et.
Men Wessel har ikke nøiet sig med at give sine
personer svendebreve ved siden af heltevæsenet; for at gjøre
virkningen endnu stærkere har han udstyret dem med en
kraftig tilsætning af simple hverdagslige egenskaber; [han
1 Efter slaget siger Zarine til Stryange (2det optog, 3die optrin) i
anledning af de saarede:
„Den derfor Bøddel var som Glæde fandt i Krig.
Min Gud, hvor trænge sig de Sukke til mit Hierte,
Som stønnes ud af den, der under Væ og Smerte
Paakalder Lægens Hielp og gyser for sig selv?
Kom, følg min Helt betragt vor Gruesomhed og skiælv."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>