Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
•
At ved mit ringe Raad jeg kunde fremme din,
Og skrekkes nu, du slaaer det hen i Veyr og Vind.
Grete. Jeg dig forbunden er, som vil min Smerte
lindre,
Og ærer dine Raad, men ikke destomindre
Mit Hierte siger mig, at tusind Plagers Hær
Med Længsel venter paa at se min Brudefær.
Før var jeg angestfuld, men tusind gange meere,
Saasnart jeg tænker paa, at Mads min Mand skal være,
Jeg veed ey selv, hvorfor.
Mette. Man vel hos visse Folk
Paa visse Tider bør ansee som Sandheds Tolk
En rigtig Ahnelse, men du dig kand bedrage,
Og for en Ahnelse maaskee den Afskye tage,
Som føles af enhver ved slige Bryllupper,
Hvor man skal ægte een, og har en anden kier.
Din Ahnelse maaskee af sidste Slags kand være,
Hvem veed?
Grete. Du er for kort til mig at kunde lære
At kiende Ahnelser; hvis min ey ægte er,
Saa maa du frit -—––
Mette. Men hør! hvem mon der banker der?
Jeg gaaer at lukke op.
Tredie Optrin.
Grete aliene.
Hvem mon der vel kand banke?
Maaskee–dog ney–- det var for smiggrende
en Tanke,
Og den troeløse Skurk vist havde kommet før,
Hvis ey;–men Himmel! Jord! det er Johan!
–Jeg døer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
