Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Mette (Til Johan). Svar hende som en Helt, tael i den
høye Stiil!
Grete. Johan, jeg har en Tvivl, den kand du mig
betage ;
Jeg veed, man intet faaer omsunst i vore Dage;
Hvor fik du Strømper fra?
Johan. Hvis dette Spørgsmaal gik
Udaf en anden Mund, i dette Øyeblik
Han for sin Dristighed med Livet skulde bøde;
Den, som formaster sig at giøre Kinder røde,
Som Skjæbnen har udseet til Kinder for en Helt,
Hvor fælt han straffes end, dog straffes ey for fælt.
Grete. Saa rødmer du?
Johan. Madam! ja, men paa eders Vegne,
Saa lav Mistanke kand ey høye Siæle egne,
Men eders Siæl er lav.
Grete. Seigneur! høy eller lav,
Jeg beder dig, besvar det Spørgsmaal, jeg dig gav.
Johan. Mindst drømte jeg. Madam! at I mig skulde
nøde
Til at fralegge mig en saadan nedrig Brøde.
Jeg Maalet, sagde I, for eders Elskov var,
Ney Maal for jer Foragt, den Sag er alt for klar.
Forgieves søgte man paa hele Jorderige
En Elskerinde, som sin Elsker vilde sige:
De Strømper, som du bær, du stiaalet har, min Ven!
(Af hvad I sagde før, det var dog Meeningen).
Jeg lod ved Paaske-Tiid mit Hoved-Haar afrage,
Af Skrek sig reyser nu den Stump, som er tilbage,
Og løfter min Paryk en Tomme fra sit Sted.
Hvem bliver skieldt for Tyv, og gyser ey derved?
Dog Skredderen Johan har Aarsag til at meene,
At han frikiendes ved sit blotte Navn allene:
Johan von Ehrenpreis, viid, naar man heder saa,
Man da umuelig kand et Tyverie begaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
