Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Det andet altid bi. Der i min Hierne gaaer
Udaf de smukkeste og meest udsøgte Tanker
En utaalmodig Sværm, som inden Hiernens Planker
Indsluttes ynkelig, fordi jeg ikke kand
I Gang min Tunge faae; — — men tys, nu gaaer
det an.
(Han gjør sig kostbar.)
Selv Elskov os, Madam! en Bane skal berede,
Selv plantede han der de Roser, vi betræde —
Ved Roserne forstaae Elskovs Henrykkelser,
Spørg saa ey, om de staae hinanden gandske nær.
De stærke Farvers Skin tilsidst vort Syn formørke,
Men derimod paa Grønt vort Øye samler Styrke;
Det vidste Elskovs Gud, og Rum lod aabent staae
Imellem Roserne, at stilte Længsler maae
Den Afstand fylde op med evig grønne Blade.
Mette (Tii Grete). Han taler som en Helt, det maa
enhver ham lade.
Grete. Hvor hæves ey mit Mod, naar jeg betænker kun,
At det min Elsker er, som har saa sød en Mund;
Men det er endnu lidt, jeg først for Alvor kneiser,
Naar jeg af mange smaae, men kiekke Ehrenpreiser
Kun forestiller mig, hvor jeg omringes skal.
Johan. Vi Afkom vist nok faae, Madam! i Hobetal.
(Grete neyer, og Mette seer paa hans Been)
Grete. Hvor fyndigt er hans Sprog! Hvor stærke hans
Udtrykke!
Hvormed har jeg fortient for andre saadan Lykke?
Elskværdig Helt!–au! au!
Mette. Hvad fattes, Pige, dig?
Grete. Au! au!
Johan. Heltinde!
Grete. Au!
Johan. Betroe din Sorg til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
