Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Naar jeg mig tænker om, jeg heel fornøyet er,
At Grete holdt mig ey den store Naade værd,
At blive hendes Mand. I disse dyre Tider
En Sværm af Haandværks-Folk om Brød indbyrdes
strider;
Heltinden klog indsaae, et Haandværk ey forslog,
Og Mads kun havde et. — Jeg mig udbeder dog,
(Til Johan) At fra en mere Riig du efterdags vil røve,
Hvad Grete eller du fremdeles kand behøve.
Grete. Jeg ingen Lynild seer! ey hører Tordenskrald!
Hvordan er dette fat? En frek Forræder skal
Ustraffet spotte os? Han ryddes ey af Jorden
I samme Øyeblik? Naturens hele Orden
Urygget staaer! Johan! hvad skal jeg troe, min Ven,
Til slig Koldsindighed bevæger Himmelen?
Hvor zitrer jeg! mon du–-
Johan. Imod saa smaa Insecter,
Mod Maddiker, som den, en Himmel ikke fægter,
Og Helten Himmelhøy, ifald han øyned’ den,
Den krybe lod i Fred. (Til Mads) Kryb ind, kryb ud
igien,
For mig kryb, hvor du vil; kun dette vil jeg sige:
Erindre hvad du er; viid du maa ikke vige
Fra Maddikens Natur; tael ey; dit Væsen er
At krybe, være taus. En Helt befaler her,
Kiend ham, føl dig, og lyd.
Grete. Nu fløy min Siæl tilbage,
Som vilde nyligen af Angest Flugten tage;
Jeg ustuderet er, saa meget veed jeg dog,
At aldrig nogen Tyv kand føre saadant Sprog.
Hvor Heltemæssig, stolt — —
Mads (Til Grete). Jeg tvivler ikke længer
Paa din Uskyldighed, du værdig er, du trænger
Til en Oplysning. Hør–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
