Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Men naar man seer lidt dybt i Tingen,
Saa troer jeg, det er reent,
At Prosit, som kom seent,
Er bedre end aldeles ingen.
C h o r u s.
Den Prosit, som kom seent,
Er bedre end aldeles ingen,
Og Grete hun seer dybt i Tingen,
Og hvad hun troer, er reent.
Mette. Besvime, skiønt lidt seent, er vores Raad til dig.
Grete. Tag Skaalen een. Jeg meer ey til mig selv kand
finde.
(Mads tager Saalen og spiser. Hun daaner.)
Johan (Til Mette) Jeg er saa bange for, at Helten skal
forsvinde,
Og Skredderen staae rød og feig og flad igien,
Naar Grete vogner op udaf Besvimelsen.
Mette. Selv Helte kunde tidt staae røde, feige, flade;
At være Helte dog de derfor ey aflade.
Ja vist skal du, Seigneur! staae flad og feig og rød!
Men rød og feig og flad du faaer en Helte-Død,
Naar du kun siger det, som andre Helte sige,
Naar de lastværdige forlade Jorderige.
Grete (Som vogner op). Hvad Skam! Hvad Qval! Hvad
Strid ! Du, som min Elsker var,
Du skulde blive mig til en saa grum Barbar!
Johan (Grædende). Barbar! jo men! jeg dig mit rette
Navn skal sige:
En Tyveknegt. Men tænk dog ey, jeg kunde vige
Fra Dyden uden Striid. (Til Mette) Siig du oprigtigen,
Om Dyden og om jeg ey stode os som Mænd
Mod Skiæbne, Elskov, Last, og Fanden og hans
Fetter —
Dog, Helten Sminke ey paa sine Laster setter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
