Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Hohenstaufer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Den sidste Hobenstauser.
met«, og de franske Riddere brode frem fra deres Baghold med
en saadan Hurtighed og Kraft, at Tydskerne, som desuden i
Begyndelsen ansaae dem for Venner, der vendte tilbage fra at
forfolge Fjenden, hverken fik Tid til at gribe de bortlagte Vaa-
ben eller ordne sig, men Alle uagtet Conradins og de andre
Anforeres Bestræbelser for at samle dem geraadede i vild Flugt.
Heller ikke Henrik af Castilien, der med sine Spaniere vendte
tilbage til Valpladsen fra at forfolge Provengalerne, kunde ud-
holde de Franskes voldsomme Angreb. Seiren havde forvandlet
sig til et afgjort Nederlag. Endnu samme Aften sendte Kong
Carl et Seiersbudskab til Paven, hvori han sagde, at dette Slag
havde varet langt mere haardnakket og blodigt end Slaget ved
Benevent; om Conradin, Frederik afLsterrig og Henrik af Ca-
stilien vare undkomne, og hvorhen de vare flygtede, vidste man
endnu ikke.
Conradin flygtede med sin Ven og de andre ghibellinske
Hovdinger til selve Rom, hvor de iTanken om den varme Deel-
tagelse, der for kort siden var viist dem, haabede at finde kraftig
Hjelp. Men de vankelmodige Romere modtoge dem ikke med de
samme Følelser som for en Maaned siden, da Lykken tilsmilede
dem; tvertimod kunde de vente detVarste, hvis Kong Carl eller
hans Tilhængere nærmede sig Staden. Conradin ilede derfor
hemmelig med sine «3enner til Asturi1’k) for derfra tilsoes at naae
Sicilien og fra denne venskabeligsindedeØ igjen at optage Kam-
pen med Carl. De vare ogsaa allerede komne ud paa Havet,
da Asturas Behersker sendte et stærkt bemandet Skib ud efter
Flygtningerne med Befaling, at de skulde vende tilbage til Fast-
landet. Da de horte, at Johan Frangipani var Afm-
ras Herre, fattede de imidlertid nyt Haab, thi ingen Adelsslcegt
havde modtaget saa mange Velgjerninger af Conradins Farfader
som Fraugipaniernes, og den store Keiser havde selv slaaetJohan
til Ridder. Men denne Usling vilde hellere forraade sine Venner
Id En lilleS »- ved Udlobet af Floden af samme Navn paa Nordsiden af
de pontinske O.umpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
