Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste Aarhundreder under Mantsjuernes Forfalds-Herredømme
maaske har været i stærk Tilbagegang, dog har Egenskaber, der let
bringer den paa Fode igen, naar der er Udviklingsmuligheder. Kineseren
er baade klog og flittig. Hvorfor skulde han saa ikke igen en Gang
i Fremtiden kunne „finde paa" og skabe Nyt, ligesom han i Fortiden
har været en Nybegynder i stor Stil. Et Folk, der har frembragt en
helt egenartet Kultur, saa at sige uden Paavirkning udefra, maaske
bortset fra den første Begyndelse, kan ikke blive ved med at være
goldt, dersom det først tilegner sig Vesteuropas og Amerikas
Arbejds-maade. Kan Kina det, som Japan har kunnet det, og det er sandsynligt,
da har det Fremtiden for sig.
Et reformeret og moderniseret Kina begynder ikke en Gang i
enhver Henseende langt bag ude for de europæiske Samfund, der i vore
Dage er ved at starte. Hele Europa er jo ikke moderne. Kina har bl. a.
det forud for de europæiske Stater, at det er en kulturel Enhed.
Betænk, hvad det vil sige, at Europa er splittet i over en Snes Stater
og huser mange flere Folkeslag, hvert med sit Tungemaal. Kommer
man i et Turistland om Bord paa en lille Damper eller ind i et Hotels
Spisesal, faar man et levende Indtryk af, hvad Sprogforvirringen be^
tyder. Der tales Engelsk, Tysk, Fransk, Russisk, Italiensk, Spansk
om Ørerne paa En. Trods Racefællesskab og delvis fælles Historie
forstaar de europæiske Folkeslag ikke hverandre. De kan hverken
samtale eller samskrive. Tankerne maa oversættes. Stemninger i
Digtekunst kan det ene Folk næsten slet ikke give det andet, fordi de
gaar tabt ved Overføringen. Hertil kommer, at næsten alle Staterne
har omgivet sig med høje Toldmure, der vanskeliggør Omsætningen
og mange Steder fremkalder unaturlige Virksomheder. Til yderligere
Besvær har Staterne forskellig Mønt, Maal og Vægt; de underholder
mægtige Hære, der spreder Ulykke og Forarmelse, naar de bruges,
de har til den nyeste Tid lønnet en Hærskare af Kejsere, Konger,
Fyrster, Præsidenter og kan alligevel ikke undvære en talrig
Embedsstand for Styrelsens Skyld. Ganske anderledes er Forholdene og
Trivselsvilkaarene i et Land som Nordamerikas forenede Stater. Det
indtager et Landomraade omtrent af samme Størrelse som Europa
men mindre begunstiget af Naturen. Alligevel har der i Fristaterne
i et godt Aarhundrede udviklet sig et moderne Kulturliv, som paa
mange Omraader overgaar Europas og har Betingelser for helt
igennem at blive det .europæiske Kulturliv jævnbyrdigt. Særlig paa det
økonomiske Omraade har Fristaternes Udvikling været overvældende,
allerede før Krigen oversvømmede dem med Guld. Nationalrigdom-
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
