Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv istand til at frembringe Alt, hvad et Samfund paa Kinas
økonomiske Kulturtrin havde Brug for.
Indenfor de nuværende Grænser har der derimod været Farer,
som Kina ikke altid har kunnet afvende. I Aarhundrederne, da
Grækenland oplevede sin Storhedstid, forsøgte Mongolerne, Hiungnu, at
trænge fra deres Stepper ind over det rige Kinas fede Bondeland,
men de blev tilsidst endelig afvist ved Hjælp af den kinesiske Mur.
I Middelalderen lykkedes det derimod Mongolhøvdingen Thengis Khan
at erobre Kina, og først i 1370 kom igen et kinesisk Herskerhus paa
Tronen. I den nyere Tid tilvendte Mantsjuerne, i 1644, sig Magten
over det kinesiske Rige, som de sad inde med til Revolutionen 1912.
Men Mantsjuerne var saa underlegne i Kultur, at de i Tidens Løb
helt og holdent blev „Kinesere".
Da Kina har været værnet mod den hvide Races Indfald, har det
heller ikke som andre Lande og hele Verdensdele en
„Opdagelses-historie", i hvilken Plyndring og Rov og sluttelig Erobring er det mest
fremtrædende. For Kinas Vedkommende maa den hvide Mand være
mere beskeden. Det er endog Kina, der først fandt Europa. Det er
den gule Race, der har opdaget den hvide.
For Kundskaben om Kina har imidlertid de ældste Aarhundreders
Forbindelse haft meget lidt Betydning. Kineserne interesserede sig
ikke for Europæerne, derfor finder man ikke i deres Litteratur noget
om „Vestens Barbarer"; og Europæerne kom ikke ind i Kina og saa
neppe de Handlende men blot deres Varer. De første Antydninger
om Kina i den europæiske Litteratur var derfor rene Fantasterier.
De findes hos en Forfatter fra ca: 400 Aar f. Chr, som fortæller, at
Kineserne var Folk paa 9 m Højde. Nogen Respekt havde han dog
aabenbart for dem.
Et Aarhundrede senere fortalte en af Alexander d. Stores
Admiraler, Nearchos, om Silketøj, der kom fra Egnene Nord for Indien,
o: Kina; og det var Silken, der efterhaanden vakte Europæernes
Interesse for Kina og førte til lidt Handelssamkvem. Men det var
Kineserne, der bragte Varerne vesterpaa til den europæiske
Østgrænse.
Tuskhandelen tog især Fart, efter at Kineserne havde fuldendt
den store kinesiske Mur, Verdens største Bygningsværk.
For Kinas Vedkommende betød Muren, at det fik Kræfter til at
trænge vesterpaa, og det erobrede Østturkestan og sendte
Karavaner ind i Turan og drev dér en livlig Handel med Europæerne.
Men efterhaanden kom der for mange kinesiske Købmænd. Euro-
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
