Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling-schan og naar helt henne fra Thibet i Vest til Nan-king i Øst.
Den har været en 0 i Kambertidens Hav; ellers var der ogsaa dér
bleven aflejret kambriske Lag.
I den følgende Tid byttede Nord-Kina og Tsin-ling-schan Roller,
idet hele Nord-Kina var hævet over Havet, medens derimod
Tsin-ling-schan laa under Havfladen og blev dækket af mægtige Aflejringer af
Sandsten og Kalksten, hvori der bl. a. findes Forsteninger af de samme
Koraldyr, som levede i de europæiske Have.
I et følgende Afsnit vekslede Hav og Ferskvand, hvad man kan se
paa de vekslende Lag af Stenarter, der er bleven aflejret. ■ Der er
baade Kalksten, Skifre og Sandsten, der væsenlig er bundfældt i
Have, og Stenkulslejer, som stammer fra Planter, der har groet i
vidtstrakte Sumpe. Dette Stenkulslag er en hidtil næsten ubenyttet
Rigdomskilde, som venter paa, at et moderne Minebrug skal begynde i
Kina. Især mod Nordvest i Provinserne Schansi, Schensi og Kansu er
der vidtstrakte Stenkulslag, som tilsammen naar de 100—200 m
Tykkelse eller 3—6 Gange Rundetaarns Højde. De ligger næsten
vandret, saa de er lette at bryde; og de dækker et uhyre Flademaal. Maaske
de endog naar helt vesterpaa gennem Mongoliet til Tienshian.
Desuden er der Kullag i det sydøstlige Schantung og i det sydvestlige Kina,
Yünnan og Kwei tschou. Alt i alt er sandsynligvis Kinas Kullejer de
rigeste i hele Verden; i hvert Fald staar de ikke tilbage for de
nordamerikanske Fristaters.
Efter Stenkulstiden har næsten hele det nordlige Kina ligget over
Havfladen. Som Følge deraf bestaar Jordbundens øverste Lag
udelukkende af Dannelser fra Ferskvand eller det tørre Land.
Det sydlige Kina har derimod paa enkelte Omraader været dækket
af Hav i Jordens Middelalder. Blandt andet er der et stort Sletteland i
Provinsen SZ’tschwan, som bestaar af lerholdige Sandsten eller
sandede Lerlag, der er afsat i Trias- og Juratiden. Desuden indeholder
Lagene gode Kul fra Juratiden. De brydes dog endnu ikke. Derimod
dyrkes de lerholdige Egne, der er meget frugtbare, rigt befolkede og
ca. 7 Gange større end Danmark eller omtrent som hele Italien.
Sletten kaldes „det røde Bækken" og er den eneste tæt beboede Del af
Vest-Kina.
I den sidste Del af Jordens Middelalder, Kridttiden, laa hele Kina
over Havfladen; og der har sandsynligvis heller ikke været nogen
Havbedækning siden. Det vil sige, at Landets Overflade i et umaadeligt
Tidsrum har været udsat for Paavirkning af de Kræfter, der udjævner
det tørre Land, saasom vekslende Frost og Tø, Regnskyl, Sne i Bjergene,
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
