Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lavlandet omkring Jang tse kiang er meget mindre end Hoang
ho-Sletten, er Ødelæggelserne ikke nær saa forfærdelige.
Jang tse kiang er en umaadelig nyttig Flod. Den selv og mange
af dens Bifloder er sejlbare langt ind i Land, og ved Kanaler er den
sat i Forbindelse med Rigets nordligste Egne. Den er derfor Kinas
Hovedfærdselsvej, den store Pulsaare, hvor utallige Sejlskibe og
Baade færdes ud og ind, og hvor Mennesker myldrer i ubegribelige
Masser. Alene paa en lille 0 i Mundingen Tsung ming, knap l1/2 Gang
saa stor som Bornholm, bor der en Million Mennesker, og langs
Floden ligger den ene Storby efter den anden, og Agerlandet er
vrimlende fuldt af Beboere. Derfor er det ikke saa underligt, at
Englænderne særlig har haft Kig paa Jang tse kiang-Dalen og den store
Lavslette; medens Rusland har anglet efter Mantsjuriet.
Foruden de to vældig store Floder er der en Mængde mindre
men iøvrig meget betydelige Vandløb. Enkelte af dem er endog meget
lange, saasom Si kiang, der danner et betydeligt Delta ved Kanton.
Den er over 1500 km, eller 300 km mere end Rhinen. Langt
nordpaa løber Pai ho, der har særlig Interesse, fordi den gennemstrømmer
Pekings Havnestad Tientsin og løber tæt forbi selve Hovedstaden.
Derfor gik de europæiske Flaader op ad Pai ho, da de skulde
indgyde Kina Respekt for Europæerne.
Foruden alle de sejlbare Floder gennemskærer en Mængde Kanaler
de låve Egne i Kina. Den største er den tidligere omtalte
Kejserkanal. Men foruden den er der en Mængde andre. Intet andet
Kulturland har i den Grad som Kina udnyttet Flodernes Vandmasser til
Transport og forbundet dem ved Kanaler, saa de danner et vidt
forgrenet Netværk i hele det flade, farbare Land.
Ligesom Kinas Floder er afhængige af dets Klima og
Terrænbygning, saaledes paavirkes ogsaa Plantevæksten af disse Naturforhold.
Men andre Indflydelser har ogsaa Betydning, deriblandt Mennesket;
og da Menneskene er saa umaadelig talrige i Kina og i saa lang Tid
har staaet højt i Kultur, har de i høj Grad ændret Landets
Plantevækst.
Overalt i det lavere Land er det de dyrkede Planter, der giver
Tonen an; dér veksler Kornmarker eller rettere Haver med
parkagtige Trægrupper. Skov findes næsten slet ikke. Selv i de lavere
Bjergegne er Skovene fældede, og da der ikke er foretaget Nyplantning,
er den oprindelige Vegetation erstattet af et lavt Krat. Højere til
Vejrs i Bjeregnene er derimod Vegetationen mere naturtro.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
